Kork er fremtidens bæredygtige materiale
Badekar, sko, brandfri isolering, husfacader, biler, lyddæmpende gulve og maling er blot en håndfuld af de produkter, der i dag kan laves af kork. Et superbæredygtigt materiale, da kork ikke kræver fældede træer, men er skrællet bark, der vokser frem igen
Tyren Ferdinand har just hittet på alverdens biograflærreder. En tyr, der hellere vil ligge i korkegens skygge og dufte til blomster frem for at stange matadorer i en tyrefægterarena. I korktræets skygge kan Ferdinand også snildt ligge i hundredvis af år, for så gammel bliver egetræssorten, hvis bark er kork. Korkegen vokser i skovlignende områder i Sydeuropa og Nordafrika og især i Portugal, der producerer ikke mindre end knap halvdelen af al kork i verden. I Portugal er korkegetræerne næsten fredet på linje med Indiens hellige køer.
Kork er nemlig en væsentlig økonomisk indtjeningskilde for landet, og så er korkplantagerne, eller Montados som portugiserne kalder dem, på sin vis det sidste værn mod, at Sydeuropa forvandles til Saharalignende ørken. Uden korkplantagerne til at holde på jorden i et stormfuldt område, til at give næring til en ellers tør jord – og suge vand op i regnperioder – vil store dele af især Portugal og Nordafrika blive goldt. Desuden er der i plantagerne et rigt dyreliv, specielt mange fuglearter, hvis overlevelse afhænger af, at korktræerne bliver ved med at være der. Fakta, som altså har fået portugiserne til at indføre en masse beskyttende restriktioner omkring korkegen. Det betyder bl.a., at hvert korktræ skal være mindst 25 år gammelt og af en bestemt tykkelse, før barken må høstes. Det må den så i øvrigt kun hvert niende år, hvor to mænd ved håndkraft og med økse høster omkring 30 kilo kork fra blot ét træ. Herudover sluger korktræer en del CO2 og er derfor et vigtigt våben i kampen mod hastig global opvarmning, hvorfor det er i vores alles interesse, at korkplantagerne ikke ryddes. Det er der nu heller ingen planer om, men det er klart, at jo mere kork, vi forbrugere køber, des lettere er det for korkproducenterne at se en idé i at blive ved med at plante nye og flere korktræer. tusindvis af laminerede korkplader på køkkengulvet, så det ligner barndomshjemmet fra 1970’erne eller proppe millioner af vinflasker?” Lige netop det spørgsmål slår hovedet på sømmet i korkproducenternes store udfordring. Nemlig at rigtig mange mennesker uden for Portugal anser kork for at være et materiale, der havde sin storhedstid for mange årtier siden, og hvis anvendelsesmuligheder er yderst begrænsede. En opfattelse, som korkproducenter i disse år forsøger at ændre ved at få flere især designere, arkitekter og entreprenører til at få øjnene op for korkens kvaliteter.
»I Portugal undrer vi os over, at en så stærkt miljøbevidst befolkningsgruppe som den skandinaviske ikke i højere grad tager et 100 pct. naturmateriale som kork til sig,« siger João Rui Ferreira, der er direktør i den portugisiske korkorganisation Apcor.
For jo det må siges at være bæredygtigt ikke at skulle fælde træer for at få kork, men at du skræller barken af, hvorefter træet straks begynder at