Haven er forum for fællesskab, og nogle af de bedste idéer kan man få fra andre
Mit forårsprojekt er et nyt haverum på nordsiden af vores hus, og jeg er blevet inspireret af både havebesøg, nye bøger og netfællesskaber.
Man skal bare have lyst og lade glæden fylde. Det handler om at gøre noget godt for sig selv og for andre. Havefolket er jo faktisk et ret forskelligartet folkefærd. Nogen tænder på planter, andre på at bygge – nogen hygger sig med vedligehold, mens andre igen får et kick af at lægge planer. Og så er der dem, der mere eller mindre har lyst til det hele. Hvis man bare på en eller anden måde interesserer sig for sit uderum, er man helt automatisk en del af et større fællesskab.
For selv om det at passe en have er en enormt introvert hobby, er det også et fællesskab. Hvilken haveelsker vil ikke gerne have besøg og tage en havevandring, hvor man viser det frem, der lige nu og her vækker allermest glæde. Også selv om der vokser skvalderkål i hækken eller mælkebøtter i alle sprækker. Der er altid noget dejligt at glæde sig over derude, der er altid et godt råd at få eller give, og ofte er der såmænd også lidt plantebytte involveret.
Kender man ikke nogen at gå på havevandring hos, kan man træde ind i det virtuelle fællesskab. På Instagram er der massevis af haveprofiler, og over hele verden deles erfaringer og passioner via nettet. Du behøver ikke at være ekspert for at være en del af fællesskabet. Du skal bare have lyst. Og ligesom i golf kan et garvet havemenneske sagtens ’spille sammen med’ et nyt medlem af klubben – det kan begge parter lære af. Èn af de ting, jeg selv holder allermest af, er at skabe noget nyt i haven: noget, jeg både nyder at se på, og som kan bruges af resten af familien. Dette års forårsprojekt er lave et nyt haverum nord for vores hus. Jeg er blevet inspireret af mange forskellige havebesøg og af diverse bøger, men forud for den endelige planlægning har jeg været flittig bruger af Pinterest, der byder på et væld af inspiration til haverummet. Både til pergolaer, belægninger, beplantninger, udekøkkener og valg af møbler. Resultatet er nu et sortmalet udekøkken i træ, to flisebelagte terrasser og en pergola, der både fungerer som endevæg i rummet og som tørrestativ, da den har bryggerset som nærmeste nabo. Netop nu er vi ved at lægge sidste hånd på værket, og hver eneste dag – ja, flere gange om dagen – er jeg forbi vinduerne, der ligger ud til det nye uderum. Ubevidst stopper jeg op og nyder udsigten og ikke mindst udtrykker min glæde for nyskabelsen, højlydt, hvilket tit afføder en hovedrysten hos de familiemedlemmer, der er i nærheden. Nu har de efterhånden hørt min begejstring bruse over en hel del gange, men det gør ikke min glæde mindre.
Jeg er ikke kun vild med, at det nye uderum er blevet så fint at se på, men også med tanken om den gavn, vi får af rummet. Når der skal bages pizzaer og steges bøffer under åben himmel til hele familien. Men også, når jeg alene en sen aften kommer til at gå og feje fliserne eller en tidlig morgen luger i de få bede i ro og fred, mens resten af familien endnu sover, og eneste selskab er de fløjtende solsorte på husets tagrygning. Lone Biehl er civilingeniør og arbejder i det daglige med erhvervsbyggeri fra virksomheden etRUM. Derudover driver hun online havemagasinet Havefolket.com, hvor alverdens havefolk deler ud af inspiration til havelivet. Instagram @havedagbogen.