GAMMELT ER BÆREDYGTIGT
følgende. Inden for møbeldesign er en af hovedtendenserne genanvendelighed. Det er et paradigmeskift fra dengang, vi selv skruede møbler sammen, for at det skulle være prisbilligt,« siger Mathilde Aggebo og beskriver en af de helt store tendenser inden for møbeldesign:
»Der er en bevægelse i gang i forhold til møbeldesign og cirkulær økonomi. Man skal kunne adskille et møbels materialer, så det kan leveres tilbage igen og genanvendes. Hos Ikea har jeg hørt, at de arbejder på at skabe en cirkulær økonomi omkring deres produkter, så man kan aflevere sine møbler tilbage i et pantsystem.« Bæredygtighed er mange ting, og det er også at fokusere på holdbarhed. At producere et designmøbel af kvalitet med en lang holdbarhed betyder, at det har “æstetisk bæredygtighed”, og derfor lever de kendte danske møbelklassikere fuldt op til bæredygtighedstanken, når de bliver arvet, købt og solgt gennem generationer. Møbler er nok omkostningstunge, men i sidste ende har de en lang levetid, og derfor det kan godt svare sig at investere i lang holdbarhed og god kvalitet. tasker og beklædning. Og så er det et restprodukt, som bare kan hentes på en fiskefabrik,« siger Mathilde Aggebo og slår fast, at også en anden grøn bølge er ved at sætte sine aftryk:
»Man begynder også at arbejde med vegetabilsk læder. Så også ’vege-bølgen’ sætter sine spor på møbeldesign. Fordi flere af de materialer, som bruges til møbeldesign, er bæredygtige, vil der måske også være en større udskiftning i fremtiden, eftersom man med god samvittighed kan smide sine ting i komposten.«
At sofabordet kan ryge en tur i kompostbunken, når det er udtjent, og man kan returnere sin brugte reol til forhandleren og få pant retur, er altså den vej, som møbelfremstillingen på mange måder gerne vil gå. Det er ingen overraskelse for Mathilde Aggebo:
»Det er med møbler, som det er med alt muligt andet. De afspejler den tid, vi lever i. Møblerne er udtryk for, hvad der sker i samfundet. Man er nødt til at helhedstænke, for design er ikke bare noget, der har sit eget lille system. Man er nødt til at se det i et større billede og derfor tænke møblerne ind i den verden, man er en del af,« forklarer Mathilde Aggebo.