Jyllands-Posten Søndag

Børn af danske Is-krigere har krav på at komme til Danmark

Børn af syrienkrig­ere med dansk pas bliver automatisk danske statsborge­re, oplyser Udlændinge- og Integratio­nsminister­iet. Politikere frygter, at børnene kan blive en sikkerheds­trussel.

- KAARE KRONBERG JENSEN kaare.k. jensen@jp.dk Børn af danske fremmedkri­gere skaber panderynke­r

Danske statsborge­re, der i Syrien har kæmpet for Islamisk Stat, har krav på, at danske myndighede­r aktivt hjælper deres børn til Danmark. Det mener Amnesty Internatio­nal og Retspoliti­sk Forening.

»Hvis de børn kan tilvejebri­nges, skal staten sørge for dem på linje med børn fra Rødovre,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Internatio­nal.

Han bakkes op af advokat og formand for Retspoliti­sk Forening Bjørn Elmquist.

»Hvis myndighede­rne fysisk kan komme til børnene, slår børnenes bedste – eller tarv – det hele. Det gælder også, og måske i særlig grad, hvis forældrene med føje mistænkes for at have deltaget i terrorisme,« siger han.

Den 29-årige Jacob El-ali, der er dansk statsborge­r, blev efterlyst internatio­nalt, efter at han i 2014 poserede på billeder på Facebook med afhuggede hoveder i den syriske by Raqqa. Han er lige nu i Syrien, men har en syrisk kone og to døtre i Tyrkiet. Hans drøm er at samle familien i Danmark, siger han til Jyllands-posten.

Ifølge Udlændinge- og Integratio­nsminister­iet betyder Jacob El-alis danske statsborge­rskab, at hans børn automatisk er danske statsborge­re. En status der, ifølge Claus Juul og Bjørn Elmquist, betyder, at Danmark er forpligtet til at hjælpe børnene til Danmark.

Ifølge en ny rapport fra Eu-parlamente­t befinder hundredvis af europæiske fremmedkri­gere sig i Syrien eller Irak. Hvor mange danske børn der er i blandt, kan eller vil de danske myndighede­r ikke oplyse. I Politiets Efterretni­ngstjenest­es seneste vurdering af terrortrus­len mod Danmark fremgår det dog, at »nogle udrejste kvinder har medbragt børn til konfliktzo­nen, og at nogle har fået børn dernede«.

Udenrigsmi­nister Anders Samuelsen (LA) har over for Folketinge­ts Retsudvalg gjort det klart, at Danmark på grund af sikkerheds­situatione­n har »generelt meget begrænset mulighed« for at hjælpe børnene.

Enhedslist­en mener ikke, at de danske myndighede­r har gjort nok for at hjælpe børnene hjem til Danmark, mens Dansk Folkeparti og De Konservati­ve frygter, at børn af danske fremmedkri­gere kan blive en trussel, hvis de vender hjem.

»Vi kommer til at stå i det dilemma, at nogle af børnene kan være lige så hjernevask­ede som deres forældre. Det vil sige, at vi kommer til at importere en sikkerheds­trussel,« siger De Konservati­ves udenrigsor­dfører, Naser Khader.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark