Eksperter: Ægteskabskabalen går ikke længere op

Den demografiske udvikling efterlader en restgruppe af ufaglærte, barnløse mænd, påpeger flere eksperter. Flere veluddannede, storbykvinder og flere ufaglærte udkantsmænd skaber restgrupper.

Hver femte mand bliver aldrig far, viser opgørelser over barnløshed fra Danmarks Statistik, og for ufaglærte mænd gælder det hver tredje. Samtidig opgiver et stigende antal veluddannede danske kvinder drømmen om kernefamilien og vælger i stedet selv at stifte familie helt uden en far – ved hjælp af donorsæd og fertilitetsklinikker.

Den danske ægteskabskabale går ikke længere op, og den efterlader groft sagt to meget forskellige ”restgrupper” bestående af hhv. veluddannede storbykvinder og ufaglærte udkantsmænd – og de to grupper finder sjældent hinanden på kærlighedsmarkedet.

Det påpeger en række eksperter, som iagttager en større opsplitning af samfundet, i takt med at en overvægt af unge kvinder søger mod storbyerne for at uddanne sig og arbejde, mens en overvægt af ufaglærte mænd bliver tilbage i landområderne.

»Den demografiske udvikling giver rod i vores ægteskabsmarked. Det går ikke rigtigt op. Vi har en stigende gruppe af veluddannede kvinder, som i høj grad formår at leve på det moderne samfunds præmisser og flytter mod bykernerne. Og så har vi en voksende gruppe mænd, som ikke i samme grad kan formå at håndtere det moderne liv. De får ikke nødvendigvis en uddannelse og befinder sig måske i landsbyerne, hvor de unge kvinder er forsvundet fra,« siger sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, Fremtidsforskeren.dk, som har specialiseret sig i fremtidens familieformer.

Kulturel tradition

Sammen med psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, peger hun på, at der hersker en lang kulturel tradition for, at kvinder gifter sig med mænd, som socialt set har samme eller højere sociale rang end dem selv, mens mænd typisk gifter sig med kvinder, som har samme eller lavere sociale status end dem selv. Derfor er der ikke udsigt til, at de veluddannede kvinder og de ufaglærte mænd vil danne par og stifte familie.

Ifølge Svend Aage Madsen er konsekvensen, at de socialt udsatte mænd efterlades »tilbage på perronen« uden at få børn, mens flere unge, veluddannede kvinder, som beskrevet i Jyllands-posten lørdag, vælger at blive solomødre og selv stifte familie uden at have en far til børnene.

»Vi har en situation, hvor mænd og kvinder ikke møder hinanden på en tilfredsstillende måde. De veluddannede kvinder i byerne tager sagen i egen hånd og får ved hjælp af donorsæd børn uden at have en mand. Men mænd kan dårligt få børn uden kvinder, og det efterlader rigtig mange mænd på bagperronen,« siger Svend Aage Madsen.

Konsekvenserne er en mere opdelt befolkning, og det er et stort samfundsproblem, påpeger han.

»På den ene side har vi nogle familier med børn, som går meget op i det og bruger meget tid på børn og familieliv, og på den anden side har vi mere end hver femte mand – og hver 10. kvinde – som aldrig får børn. De to grupper er opsplittede, og for de barnløse får det konsekvenser resten af livet. For når de bliver gamle, er der ingen til at besøge dem på plejehjemmet. De bliver isolerede og ensomme,« siger han.

Også mandeforsker og lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, RUC, Kenneth Reinicke mener, at udviklingen øger befolkningsopsplitningen. Han hæfter sig ved, at solomødrene bliver yngre og yngre, når de opgiver drømmen om kernefamilien, men han ser ikke udviklingen som en trussel mod hovedparten af danske mænd.

Kernefamilien er idealet

»Der er stadig kun tale om, at ca. 1 pct. af danske børn bliver født af solomødre, og idealet om kernefamilien lever stadig hos både mænd og kvinder. Men udviklingen med et stigende antal unge solomødre og en massiv gruppe af ufaglærte barnløse mænd vidner om en øget opsplitning og nye familiekonstruktioner. Og om kvinder, der i dag kan køre det hele selv. Det eneste, de ikke selv kan levere, er sæden, men den kan de købe, og ellers har de både uddannelsen, karrieren, pengene, huset og vennekredsen,« siger han.

I følge Svend Aage Madsen er der brug for, at mænd finder nye udviklingsveje og nye måder at være i nære relationer på. Men han tror, at tiden på længere sigt vil løse problemet med restgrupper på ægteskabsmarkedet.

»Kønnene er midt i en omkalfatringsperiode. De har byttet plads. Kvinderne har på relativ kort tid pludselig fået højere status og uddannelse end mændene, og det giver en markant skævhed i disse år, men det er nok noget, som vil udligne sig,« siger Svend Aage Madsen.