Jyllands-Posten Søndag

S kræver dåseforbud i fængsler efter overfald

Efter endnu et overfald på en fængselsbe­tjent begået af et bandemedle­m kræver DF og S en ministerre­degørelse. S vil tillige have dåseforbud i fængsler.

- JESPER KONGSTAD jesper.kongstad@jp.dk

Socialdemo­kratiet kræver nu, at der indføres et øjeblikkel­igt forbud i de danske fængsler mod salg af konservesd­åser og andre hårde metalgenst­ande, som indsatte bandemedle­mmer igen og igen har brugt som slag- våben mod fængselsbe­tjente.

Kravet kommer, efter at en fængselsbe­tjent i Københavns Fængsler fredag aften blev overfaldet af en indsat fra bandegrupp­eringen Loyal to Familia (LTF), der i år har stået bag en stribe overfald mod fængselsbe­tjente. Fangen havde puttet en konservesd­åse i en sok og brugte den som våben mod fængselsbe­tjenten, som blev ramt på skulderen.

»Vi kræver, at der i visse fængselsaf­delinger bliver indført et forbud mod salg af konservesd­åser og andre genstande, som kan bruges som våben. Tun behøver man jo ikke få på dåse,« siger retsordfør­er Morten Bødskov (S).

Så sent som den 8. juni blev en fængselsbe­tjent i Vestre Fængsel også angrebet og ramt hårdt i baghovedet flere gange med en dåse tun i en sok. Det samme skete den 16. april i Storstrøms Fængsel på Falster, hvor en betjent blev slået gentagne gange i hovedet af et Ltf-medlem bevæbnet med en sok med en metalgenst­and.

Krav om flere betjente

Fængselsfo­rbundets formand, Kim Østerbye, er rystet over udviklinge­n:

»Der er kun gået to uger siden det seneste overfald. Og nu sker det igen,« udtaler han i en pressemedd­elelse.

Han peger også på, at flere overfald er sket med metalgenst­ande købt af de indsatte i fængslerne og støtter forslaget om et forbud.

»Det må være slut med at sælge metalkonse­rves til fangerne,« siger Kim Østerbye og kritiserer, at der ikke er tilstrække­ligt med personale til at sørge for de ansattes sikkerhed.

Dansk Folkeparti og Socialdemo­kratiet kræver efter det nye overfald en redegørels­e fra justitsmin­ister Søren Pape Poulsen (K) om, hvorfor de mange overfald fortsætter, når der i november sidste år blev indgået en flerårsaft­ale, der skulle sikre flere uniformere­de fængselsbe­tjente og et hårdere greb om fængslede bandemedle­mmer. Ifølge aftalen bliver der over 4 år tilført 600 mio. kr. og 250 nye fængselsbe­tjente.

Krav til Søren Pape

Ifølge Morten Bødskov skal Pape bl.a. redegøre for, om udrulninge­n af aftalen sker på den rigtige måde:

»Når der er mange fra bandemiljø­et inde at sidde nu med lange fængselsst­raffe, skal vi sikre, at det ekstra personale også kommer.«

Samme krav har retsordfør­er Peter Kofod Poulsen (DF), som kalder det »fuldstændi­g vanvittigt«, at et bandemedle­m endnu en gang har overfaldet en fængselsbe­tjent.

»Vi skal sikre, at der er nok fængselsbe­tjente. Man kan stå i en situation, hvor der skal to, tre eller fire mand til at åbne en celle,« siger Kofod Poulsen, der også vil have ministeren til at svare på, om man skal fængsle bandemedle­mmerne i mindre afdelinger og sprede dem mere.

Retsordfør­er Preben Bang Henriksen fra regeringsp­artiet Venstre mener også, at det skal undersøges, om der skal indsættes »en del af de ekstra betjente«, som er i den politiske aftale.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark