Hvad tænker de ikke om os i udlandet?
Det har været en hård uge for de såkaldte typisk tyske dyder.
ikke tæn- Hvad vil udlandet ke?
Tyskland er stort og stærkt. Det går godt på de fleste fronter, og Tyskland har nu et så positivt image i verden, at landet konstant ligger i toppen af forskellige hitlister: »Her vil jeg gerne holde ferie«,
»Her er cykelstierne mest børnevenlige« osv.
Men det er ikke det samme som, at tyskerne er godt tilfredse med sig selv og deres land. Over mange nyheder og debatter om stort og småt hænger nemlig permanent det truende spørgsmål: Hvad vil udlandet tænke?
Det kan få selv den mest ophedede talkshow-diskussion i tv til at blive usikker på sig selv. Udlandets reaktion er et ultimativt argument, der kan bruges og misbruges, som det passer. Den, der først får sagt, at reaktionen i udlandet vil være meget negativ, vinder første runde. Det er et retorisk højrekryds til kæben.
På den baggrund har det været en hård uge i Tyskland. De dårlige sager hober sig op, og det er igen navnlig reaktionen i udlandet, som bekymrer:
Regeringen er ved at bryde sammen under asylkrisen, kun få måneder efter at den omsider blev dannet. Og dét i et land, hvor Stabilität er øverste bud! Hvad siger udlandet ikke?
Audis topchef er blevet arresteret i en udløber af dieselskandalen. Stort chok i sig selv, men endnu værre: Hvad tænker de ikke om os i udlandet?
De tyske verdensmestre åbnede miserabelt ved VM i Rusland. Nederlag til Mexico. »Udlandet griner ad os,« buldrede boulevardavisen Bild.
»Vi tyskere ved godt, at vi er mere respekteret end elsket i andre lande. Det gør os permanent usikre på, om vi gør det godt nok,« siger en ven.
Filosoffen Jan-werner Müller mener, at Tyskland lider af et overlegenhedsog mindreværdskompleks på én og samme tid. Det har man ellers ofte hørt omtalt som typisk dansk. Men klart: Når mange dan- skere elsker at hyppe antityske klichéer, skyldes det selvfølgelig, at vi ligner hinanden så meget.
Én forskel er dog, at den historiske bagage vejer så tungt i Tyskland. Der betales stadig af på historiens store regnskab, og bekymringen for udlandets reaktioner kan også udtrykkes med et: »Netop vi tyskere bør/bør ikke…« Ofte er der en klar moralsk dimension i udsagnet.
Når tyskere opdager, at de ikke nødvendigvis knuselskes overalt i udlandet, går det store nationale sjælesørgeri i gang. Hvorfor kan de andre ikke lide os?
Der er sikkert mange forklaringer: Tyskland fylder meget. Det giver mange tyskere, der stadig helst ser Tyskland som et forvokset Schweiz, lidt dårlig samvittighed. Berlin bestemmer meget i Europa. Pegefingeren løftes især over for Sydeuropa. Den tyske eksport sætter ny rekord. Det samme gør overskuddet på betalingsbalancen – men går det ikke ud over de andre lande?
Såkaldte typisk tyske dyder presses ned over andre
Vi tyskere ved godt, at vi er mere respekteret end elsket i andre lande.