Vi bliver nok nødt til at skubbe lidt til mor deroppe på piedestalen, så der også kan blive plads til far.

aktivitet i den del af hjernen, der kaldes det limbiske system. Det har bl.a. med risikovurdering og yngelpleje at gøre. Hos fædre er det imidlertid neocortex, hjernebarken, som har at gøre med at forstå sociale sammenhænge og med problemløsning, der giver størst udslag.

Aktivitet i begge hjerneområder kan dog også forekomme i én persons hjerne. Hvis den ene del af et mandligt par udfylder den familien og ty til selvmedicinering med medicin og alkohol.

Testosteron beskytter mod depression

»Det ved vi, fordi det er et konstant tema i de nu ganske mange undersøgelser, der er foretaget, og hvorved der er registreret depression hos mænd i forbindelse med et barns fødsel.«

Den fremherskende teori har hidtil været, at mænd ikke kan udvikle depression, fordi de ikke oplever de hormonale forandringer, som kvinder gør, siger Anna Machin. Mænd bliver imidlertid påvirket af andre hormo- primære omsorgsrolle, vil hans hjerne udvise aktivitet i begge områder.

»Endnu mere interessant er, at disse områder får en ny nerveforbindelse, der sætter dem i stand til at kommunikere, så faderen kan udfylde en dobbeltrolle,« siger Anna Machin.

Det vides endnu ikke, om hjernen hos kvinder, der danner par, eller om en aleneforælders hjerne tilpasser sig på samme nale forandringer. Eksempelvis falder en mands testosteronniveau, når han bliver far.

»Testosteron beskytter mod depression, så hvis man oplever et særligt stort fald i testosteronniveauet, når man bliver far, er man i risikogruppen,« forklarer hun.

En mands trivsel kan også blive påvirket før barnets fødsel. Couvadesyndromet eller falsk graviditet dækker over en række lidelser, som kan opleves af en gravid kvindes mandlige partner.

»Mænd, der rammes, oplever tilsyneladende en form for reaktion på deres partners graviditet. Det drejer sig typisk om ud- måde. Det er formentlig tilfældet, vurderer Anna Machin.

Trods de ændringer, der sker i en fars krop og hjerne, når han har fået et barn, skal han bruge tid til at vænne sig til at være far, viser Anna Machins forskning. For mødre tager det ca. trekvart år, mens det for fædre kan tage helt op mod to år.

Det er imidlertid på omtrent dette tidspunkt, at en fars vigtigste rolle begynder at talt træthed, vægtforøgelse og fordøjelsesproblemer. Underligt nok er tandpine et af symptomerne, hvortil kommer hovedpine m.m.,« forklarer Anna Machin.

Optræder kun i industrialiserede lande

Det, der ikke mindst interesserer hende som antropolog, er, at couvadesyndromet tilsyneladende kun optræder i industrialiserede lande.

Ingen kan endnu sige præcis, hvad der forårsager syndromet, men hun vurderer, at det er resultatet af, at fædre har en reduceret rolle i den slags samfund. gøre sig gældende. I forbindelse med et forskningsprojekt fra 2014 undersøgte man mødres og fædres engagement i deres børn, når disse var i syvmånedersalderen og toårsalderen. Undersøgelsen blev gentaget, da barnet var tre år gammelt.

Forskerne konstaterede, at begge forældre lod til at have lige stor indflydelse, når barnet var i syvmånedersalderen, hvorimod faderens rolle var langt større, når det var i toårsalderen.

Jo mere engageret en far var, jo bedre var barnets kognitive udvikling.

»Det er først, når barnet begynder at udforske verden og skabe en tilværelse på afstand af forældrene, at faderens betydningsfulde bidrag til barnets udvikling for alvor sætter ind,« siger Anna Machin.

Ingen anerkendelse af faderrollen

Indtil for nylig har der imidlertid ikke været den store anerkendelse af fædres bidrag, og det kan give problemer.

»Vi støtter ikke faderen nævneværdigt, og vi har ikke de overleverede ritualer, som man ser i lande uden for den industrialiserede verden. I andre samfund findes der ritualer, som tjener til at byde faderen velkommen i faderrollen og yde ham støtte. Det er en offentlig anerkendelse af den omstændighed, at hans liv forandrer sig,« konstaterer Anna Machin.

Hun anbefaler vordende fædre at gøre sig gældende så meget som muligt før barnets fødsel og deltage i fødselsforberedelseskurser specifikt beregnede på fædre.

På den måde kan en vordende far måske få sig et netværk. Hun kunne også godt tænke sig, at hospitalskulturen blev ændret, så det blev anerkendt, hvor stor en forandring i tilværelsen det er at blive far, og at han er andet og mere end blot pakæsel og stikirenddreng.

Hendes råd, i hvert fald til kernefamilier, er meget enkelt:

»Når to mennesker får et barn, har de begge behov for at blive anerkendt. Vi bliver nok nødt til at skubbe lidt til mor deroppe på piedestalen, så der også kan blive plads til far.«

Ifølge Anna Machin er det meget vigtigt, at det anerkendes, at fædre kan få helbredsproblemer i forbindelse med deres partners graviditet, og at de får tilbud om støtte under partnerens graviditet og senere. Det er så meget desto vigtigere, fordi fædre har indflydelse på deres barns udvikling.

»Hvis vi var bedre til at inddrage fædre, og hvis vi værdsatte fædrene noget mere, ville man se færre tilfælde af couvadesyndromet og dårlig psykisk trivsel hos fædre,« slutter Anna Machin.