Friheden tager friheden fra os

Henrik Bang-møller sognepræst, Skagen

Der er skrevet en rent ud sagt uoverskuelig mængde kærlighedssange. Og af indlysende grunde har de en ganske særlig appel til sentimentale teenagere, hos hvem ikke alene følelserne, men navnlig pengene sidder temmelig løst.

Begrebet ”teenager” blev ganske vist allerede opfundet af den fremsynede, amerikanske psykolog og lærer G. Stanley Hall (1846-1924) tilbage i 1904, men slog for alvor først igennem som mærkat i efterkrigstiden, hvor velstanden voksede markant, og ungdomskulturen blev et stadigt mere selvstændigt og afgrænset fænomen; ikke mindst i løbet af 1950’erne og frem for alt i USA, vindernationen og vinderkulturen oven på krigen.

Som så mange andre fænomener anvendtes udtrykket i markedsføringsindustrien, der i takt med velstandsstigningen havde opdaget gruppen af unge mennesker mellem 13 og 19 år som specielt attraktiv. For teenagere havde mange penge til forbrug, ikke ret mange økonomiske eller personlige forpligtelser og var derfor også nemme ”ofre” for reklamer og markedsføring rettet mod dem.

Det udnyttede industrien. Også den stadigt voksende underholdnings- og popindustri.

Det var den tidligere, nu afdøde amerikanske præsident Ronald Reagan (1911-2004), der engang indrømmede, at Hollywood ikke var et udtryk for amerikansk kultur, men slet og ret en amerikansk salgsmekanisme.

Man kan kende kommercialiseringen på, at den altid lynhurtigt finder derhen, hvor pengene er, og hvor den lettest kan vriste dem ud af hænderne på os forbrugere.

Kommercialiseringen udnytter dermed svagheder hos os mennesker, som vi ellers ville prøve at bekæmpe eller holde i ave, hvis vi underkastede dem en kritisk eftertænksomhed. Har man eksempelvis børn, hus og hjem, har man også et ansvar for at få det til at fungere og kan ikke bare bruge sine penge, som man øjeblikkeligt føler for og har lyst til.

Vores forhold til penge har med den kolossale velstandsstigning, som er uden historisk sidestykke, ændret sig på den måde, at de fra at være et nødvendigt middel til omsætning af ansvar og forpligtelser er blevet til et fra husholdning og forpligtelser stadigt mere løsrevet middel til underholdning, adspredelse og fritid.

Den holdning til penge og ansvar, som teenagesegmentet således repræsenterer, er i vidt omfang gået hen og blevet kultur og vane. Friheden fra ansvar, forpligtelser, behovsudsættelse og behovsbegrænsning, som ellers har været en stærk drivkraft i civiliseringen af menneskeheden, er en uimodståelig individualiseringsdrift. Så meget endog, at den kit, der traditionelt binder samfund, folk og kultur sammen, langsomt, men sikkert forvitrer.

Menneskelivet med formål, mening, retning og opgaver, som sætter in- dividet ind i altid på forhånd eksisterende sammenhænge med andre, selv de døde og de endnu ikke levende – dét menneskeliv erstattes i en sådan kultur af mulighedernes aldrig bestemte, frit svævende og til sidst udmattende manipulation med - ja: mig selv! Friheden tager friheden fra os! Der findes siden industrialiseringens begyndelse intet andet fænomen som forbrugerisme, der på én og samme tid både udvisker alle personlige, kulturelle og samfundsmæssige forskelle, men også samtidig skaber et stærkt behovsog bekvemmelighedsorienteret individ.

Det var den udvikling, som fik forfatteren og feministen Suzanne Brøgger (f. 1944) til for nogle år siden at erklære, at hun hellere ville være synder end forbruger.

Hvad er forskellen?

Jo, forbrugeren er en udvisket person uden andet kendetegn end at være konsument. Synderen er altid og uden undtagelse et selvstændigt individ med ansigt, ansvar og anliggende. Og det, uanset hvordan han eller hun ser på sig selv.

Det første er en behovsstyret bestemmelse indefra. Det andet er en eksistentiel bestemmelse udefra.

Man kan kende kommercialiseringen på, at den altid lynhurtigt finder derhen, hvor pengene er, og hvor den lettest kan vriste dem ud af hænderne på os forbrugere. Kursen må ændres afgørende: Genindsæt de fagprofessionelle i toppen af institutioner og styrelser, selvfølgelig med en politisk bestemt ressourceramme. Ralf Hemmingsen, professor, dr. med, Københavns Universitet – i Berlingske Kvinder har verden over – og i fællesskab – fundet deres indre hekse frem og har råbt op. Leder i Information