Mellemamerika Komiteen og Daniel Ortega
I lederen 3/6 efterlyser JP, at Mellemamerika Komiteen og andre organisationer tager stilling til den nicaraguanske regerings brutale undertrykkelse af brede folkelige protester. Vi bliver bl.a. kritiseret for at skrive på vores hjemmeside, at vi »ikke længere ubetinget støtter den sandinistiske sag«.
Sandinismen har rødder, der går næsten 100 år tilbage og handler om national selvbestemmelse og demokratisk repræsentation. Sandinistpartiet i Nicaragua derimod bygger i dag på et diktatorisk magtsygt ægtepar.
Mellemamerika Komiteen fordømmer på det kraftigste de voldelige og fatale angreb på fredelige demonstranter, som præsident Daniel Ortega og hans regering har udsat det nicaraguanske folk for. Mere end 140 døde, over 1.000 er sårede og dusinvis er forsvundet, hovedsageligt unge studerende, som følge af vold og skud fra politiet i samarbejde med bevæbnede regeringsstøttende grupper.
Som en organisation, der blev startet for at støtte en revolution og dens demokratiske idealer, er det ekstra smertefuldt at se, hvor- dan disse idealer er blevet forrådt af Ortega, hans kone og deres parti. Ikke kun under protesterne i de seneste måneder, men gennem de sidste mange år. Det er nu over 20 år siden at Mellemamerika Komiteen stoppede alt direkte samarbejde med sandinistpartiet, som dengang var i opposition til en liberal regering. Det er derfor mærkeligt at kunne læse i JP'S leder, at vi længe har stået i forreste række for at forsvare Ortegas styre.
Mellemamerika Komiteen arbejder med folkelige bevægelser og støtter aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder. En kamp, hvor Ortega og hans kone længe har befundet sig på den forkerte side. Vi støtter derfor også den brede, folkelige bevægelse, anført af landets studerende, der lige nu kæmper med deres liv som indsats i Nicaraguas gader. Og vi understreger behovet for at genskabe en retsstat, stærke demokratiske institutioner, et øget råderum for civilsamfundet, frie valg og politisk pluralisme i Nicaragua.
Det er præcis de samme udfordringer, vi står overfor, som i begyndelsen af 00’erne. Der er ikke sket noget som helst af betydning, og der er ingen steder, vi kan sætte flueben og sige, at nu er problemerne løst. Det er simpelthen så irriterende. Eva Kjer Hansen (V), ligestillingsminister – til Politiken