Hvordan gik det? Hvad fik du?

Astrid Kjeldberg Mathiasen gymnasieelev, Horsens Statsskole Juelsminde

Hvordan gik det? Hvor godt er fint? Hvad fik du? Hvad får jeg så? Disse er de ofte stillede spørgsmål fra gymnasieelever.

Eksamensperioden er godt i gang, og presset hersker især hos unge kommende studenter samt dem, som blot skal afslutte 2. eller 1. g i år. Men hvorfor er det så vigtigt at vide, hvad de andre elever får?

Der findes ikke noget mere nervepirrende end processen, man gennemgår ved en eksamen, og uanset om det er den første eller sidste gang, er spændingen helt enorm, og pulsen er på overarbejde.

Den opbyggede spænding bliver udløst af feedback fra eksaminatorerne, og uden for lokalet venter klassekammerater, venner eller familie på at høre om, hvordan det er gået.

Ingen er dybest set interesseret i, hvordan den unges oplevelse har været med eksamenen, eller om han/hun selv er tilfreds med dagens præstation og resultat. Venner og kammerater har udelukken- de interesse i at høre karakteren for at få en pejling på, hvor de selv befinder sig på den berømte 7trinsskala i forhold til eleven, der lige er trådt ud af lokalet.

Det kan virke enormt overvældende, at det første, man bliver mødt med, når man træder ud af døren, er ”hvad fik du?”.

For mange er karakterer en privat sag, uanset hvor man ligger på skalaen, og det kan være enormt grænseoverskridende at dele det med andre som det første, inden man selv har affundet sig med resultatet.

Det kan samtidig være motivation for at gøre sig ekstra umage med forberedelserne, at de andre i klassen har så stor interesse i, hvordan det er gået dig. Der lægger et pres på skuldrende for at yde en ekstra indsats, men et pres der er unødvendigt, da glæden ved at opnå en ”fremviselig” karakter burde være nok i sig selv.

Motivationen for at fuldføre sit skolearbejde til præcision skal ikke aktiveres af klassekammeraters behov for at få opfyldt eventuelle fordomme, men derimod af egen begejstring ved at få anerkendelse for sit arbejde.