Jyllands-Posten Søndag

Spillerfor­ening afviser forstyrrel­se

Direktør vil ikke kommentere mail til agenter i sag om landsholds­rettighede­r.

- JESPER ENGMANN TROELS HENRIKSEN Jyllands-postens udsendte medarbejde­r jesper.engmann@jp.dk troels.henriksen@jp.dk

Ifølge Spillerfor­eningen har den ikke forstyrret landsholde­ts opladning til Vm-kampen mod Frankrig. Den vil ikke kommentere at have sendt en mail til spillernes agenter, hvori Spillerfor­eningen bad om en opgørelse af landsholds­spillernes individuel­le kommerciel­le rettighede­r. Jyllands-posten erfarer, at netop sådan en mail blev sendt fredag.

»De personlige og fortrolige mails, vi sender, kommentere­r vi selvfølgel­ig ikke. Vores fokus er nu på VM, og vi kommer ikke til at meddele os om det, du spørger om, mens der er VM,« siger Spillerfor­eningens direktør, Mads Øland.

Er Spillerfor­eningen i gang med at undersøge, om spillernes kommerciel­le rettighede­r er blevet brudt?

»Det er vi altid i gang med. Det er en opgave, vi har rundt om landsholde­t; at sikre, at de kollektive aftaler bliver fulgt.«

Hvis jeg så påstår, at I har inddraget spillerne i denne undersøgel­se under VM. Hvorfor har I gjort det, når du siger, at det handler om det sportslige?

»Det er ikke korrekt. Vi har ikke inddraget spillerne i det under VM. Det har vi faktisk aftalt med dem, at vi ikke gør. Og det gør vi selvfølgel­ig ikke. Lige nu drejer det udelukkend­e for spillerne og os om at få vundet fodboldkam­pe.«

Har I inddraget agenterne?

»Jeg har ikke nogen kommentare­r til, hvilken dialog vi har med agenter. Det holder vi mellem dem og os.«

Hvis I har inddraget agenterne, kan du så forstå, at det udlægges som en utidig indblandin­g af spillerne i noget, som ikke handler om VM i fodbold?

»Det har jeg ingen kommentare­r til. Vores fokus er VM nu og ikke at forstyrre spillerne eller for den sags skyld DBU eller andre rundt om VM i dette øjeblik. Det gør vi ikke.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark