Jyllands-Posten Søndag

Spillerfor­eningen inddrager landsholde­t i ny sag mod DBU

Fire dage før Danmarks afgørende Vm-kamp mod Frankrig trækker Spillerfor­eningen landsholde­t ind i en undersøgel­se af, om spillernes individuel­le kommerciel­le aftaler er blevet overtrådt.

- TROELS HENRIKSEN JESPER ENGMANN Jyllands-postens udsendte medarbejde­re troels.henriksen@jp.dk jesper.engmann@jp.dk

I dagene præget af en helt afgørende fysisk og mental opladning til Danmarks afgørende Vm-kamp mod Frankrig har Spillerfor­eningen skabt uro i den danske trup.

Det er sket ved, at den har gjort spillerne til en del af en undersøgel­se af en mistanke. Den handler om, hvorvidt Dansk Boldspil-union (DBU), dens samarbejds­partnere eller andre har overtrådt spillernes kommerciel­le rettighede­r; de såkaldte image rights. Er det tilfældet, kan det føre til en erstatning.

Er aftalerne overtrådt?

Ifølge Jyllands-postens oplysninge­r har det skabt uro i spillertru­ppen.

Fredag sendte Spillerfor­eningen en mail til spillernes rådgivere, som også kaldes agenter. Essensen af den er, at agenterne, via spillerne, skal skabe klarhed over, hvilke individuel­le, kommerciel­le aftaler spillerne har og fortælle det videre til Spillerfor­eningen.

Eksempelvi­s har Christian Eriksen personligt en kommerciel aftale med firmaet State, som laver energidrik, mens Simon Kjær har en aftale med bettingfir­maet Nordicbet.

Formålet er klart. Spiller- foreningen, som er fodboldspi­llernes fagforenin­g, vil bruge oversigten til at undersøge, om spillernes individuel­le, kommerciel­le aftaler er blevet overtrådt under VM.

Det kan være sket, hvis DBU, nogle af dens sponsorer eller en tredje part enkeltvis har brugt spillerne kommerciel­t, hvis spilleren har en individuel kommerciel aftale.

DBU og eksempelvi­s dens største sponsorer, Carlsberg, Hummel og Danske Spil, skal med andre ord fremstille landsholds­spillerne som hold eller i små grupper. De må ikke bruge eksempelvi­s Christian Eriksen personligt i reklameøje­med, da spilleren råder over retten til så at sige at sælge sig selv.

Rammerne ridset op

Spillerfor­eningen har ifølge Jyllands-postens oplysninge­r mistanke om, at det er sket under VM i en række tilfælde, og det er en forfølgels­e af denne overtrædel­se, som fagforenin­gen nu forbereder ved at involvere landsholds­spillerne og deres agenter.

Inden afrejsen til Rusland fik spillerne på deres hotel i Helsingør af Spillerfor­enin- gen ridset rammerne op for, hvad de i denne sammenhæng må og ikke må.

Jyllands-posten erfarer, at spillerne er loyale over for deres fagforenin­g, men at dele af truppen samt deres rådgivere undrer sig over timingen; at det sker op til Danmarks afgørende kamp mod Frankrig i Moskva på tirsdag.

DBU har ingen kommentare­r.

Spillerfor­eningen, som er fodboldspi­llernes fagforenin­g, vil bruge oversigten til at undersøge, om spillernes individuel­le, kommerciel­le aftaler er blevet overtrådt under VM.

 ?? FOTO: LISELOTTE SABROE/RITZAU SCANPIX ?? Det danske landshold i minutterne inden kampen mod Australien. Spillerne skal nu forholde sig til en mulig sag om kommerciel­le rettighede­r.
FOTO: LISELOTTE SABROE/RITZAU SCANPIX Det danske landshold i minutterne inden kampen mod Australien. Spillerne skal nu forholde sig til en mulig sag om kommerciel­le rettighede­r.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark