Børn af danske fremmedkrigere skaber panderynker

Danske syrienskrigeres børn er danske statsborgere, fastslår Udlændinge- og Integrationsministeriet. Børnene har simpelt hen samme rettigheder »som et barn i Rødovre«, siger en ekspert. Enhedslisten vil nu have regeringen til at gøre mere for at hjælpe bø

Drømmen om en tilværelse med sin familie i Danmark fylder alt – et liv med de to piger, der lige nu er et og to år, og moderen til børnene, som han blev gift med for tre år si- den i Syrien.

»Børnene betyder alt for mig. Alt. Jeg vil ikke vende tilbage til Danmark, hvis jeg ikke kan få mine børn med,« siger Jacob El-ali, hvis familie lige nu befinder sig i Tyrkiet.

Han har siden 2013 været i Syrien. Jacob El-ali blev fængslet in absentia i 2015, efter at han i 2014 blev landskendt, da han poserede på billeder på Facebook med afhuggede hoveder og blodige, hovedløse lig i den syriske by Raqqa.

Den nærmeste relation, børnene har til Danmark, er Jacob El-alis danske statsborgerskab. Alligevel mener han, at ansvaret for hans børns fremtid er Danmarks.

»Jeg ser det som Danmarks ansvar. For det første er jeg dansk statsborger. Jeg har ikke noget andet statsborgerskab. For det andet har Danmark udsendt en efterlysning af mig, så jeg kan ikke rejse ind i Tyrkiet og søge om opholdstilladelse der. Det hele er blevet meget indviklet. Det, der rent faktisk sker nu, er, at jeg sidder fast her. Enten skal jeg smugle mig selv ind i Tyrkiet, når jeg får penge til det, og leve illegalt der, eller også skal jeg komme til Danmark og lade mig stille for en domstol,« siger han fra en telefonforbindelse i Syrien.

Danske statsborgere

Syrienskrigeres børn, der er født i eller taget med til kalifatet, skaber lige nu dybe panderynker i de europæiske lande, hvor mere end 5.000 af Islamisk Stats krigere anslås at komme fra, herunder cirka 150 fra Danmark.

Terrororganisationen Islamisk Stat er lige nu fortrængt i både Syrien og Irak, men efterladt på slagmarken er børn, der er født af statsborgere på tværs af Europa. Tidligere har en Fn-godkendt rapport, "Children of Islamic State", konkluderet, at IS har indoktrineret en hel generation af børn med ekstremisme fra fødslen, hvilket også får tænketanken Quilliam, som stod bag rapporten, til at drage paralleller til Nazityskland.

I sidste måned udkom så rapporten "The return of foreign fighters to EU soil" fra EUParlamentet, hvor der står, at børnene bør identificeres og hvis muligt sendes tilbage til de medlemsstater, de har forbindelse til. Rapporten peger også på de sikkerhedsmæssige udfordringer ved at få børnene hjem. F.eks. at børn over ni år har gennemgået militær træning i konfliktområder.

I Danmark er Jacob El-alis drøm om en dag at leve en tilværelse med sin familie i Danmark ikke enestående.

En kilde har over for Jyllands-posten berettet om et barn af en dansk syrienskriger, som befinder sig i Tyrkiet, og hvor familien i Danmark har et ønske om at få barnet til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste desuden i sin seneste vurdering af terrortruslen fra januar, at der også findes børn, der er født i Danmark, men som er medbragt til Syrien. »Nogle udrejste kvinder fra Danmark har medbragt børn til konfliktzonen, mens nogle har fået børn dernede.«

Om disse børn skal hjælpes til Danmark og have en fremtid i landet, har regeringen hidtil svaret afværgende på, lyder kritikken fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

I maj spurgte hun udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), om de danske myndigheder yder bistand til mindreårige danske statsborgere, der opholder sig i Irak eller Syrien, og hvor der er et ønske fra dem selv eller deres pårørende om, at de skal vende hjem til Danmark.

Svaret lød, at Danmark på grund af sikkerhedssituationen ikke har mulighed for at være til stede i Syrien eller Irak, hvorfor der er begrænset mulighed for at »yde konsulær bistand«. Med dette menes en ambassade eller et konsulat, der kan hjælpe med alt fra udstedelse af midlertidigt pas til rådgivning om hjemrejse.

På et opfølgende spørgsmål fra retsordføreren blev udenrigsministeren bedt om at forholde sig til, hvorvidt de danske myndigheder vil yde støtte til børn af fremmedkrigere, som ønskede at komme til Danmark? Her blev der henvist til det foregående svar.

Men ifølge juraen er børn af fremmedkrigere i Syrien med dansk statsborgerskab Danmarks ansvar, og børnene er ikke alene berettiget til at komme til landet, men har også krav om at få hjælp til det.

Jyllands-posten har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om konkret at svare på, hvorvidt Jacob El-ali vil kunne få sine børn til Danmark. Og svaret er »ja«. Da han er dansk statsborger, er hans børn det automatisk også - uagtet at de er undfanget i Syrien af en syrisk kvinde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til indfødsretslovens § 1, stk. 1.

»Efter bestemmelsen erhverver et barn dansk statsborgerskab ved fødslen, såfremt blot én af forældrene er dansk statsborger, og uanset om forældrene er gift eller ikke er gift ved barnets fødsel,« lyder det fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ministeriet skriver desuden, at Jacob ElAlis hustru vil kunne ansøge om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c: Her står bl.a., at »der (kan) efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.«

Advokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist mener, at sagen om statsborgerskab er klar, og derfor har Danmark også en juridisk pligt til at hjælpe børnene. En hindring er dog, hvis myndighederne rent fysisk er afskåret fra at komme til børnene, fordi forholdene er kaotiske. Her gælder princippet om force majeure.

»Hvis forældrene er indstillet på at gøre noget aktivt for at føre disse børn til et sted, hvor man kan bistå dem, så er vi uden om force majeure, og så har myndighederne en forpligtelse til at agere. Det er vi qua statsborgerskabet og FN’S børnekonvention, hvor børns velfærd vægtes meget højt,« forklarer Bjørn Elmquist.

Advokaten uddyber, at børnenes tarv faktisk vægtes så højt, at de danske myndigheder er forpligtet til at tvangsfjerne børnene, hvis det vurderes at være til deres bedste.

»Hvis myndighederne fysisk kan komme til børnene, så slår børnenes bedste – eller tarv – det hele. Det gælder også, og måske i særlig grad, hvis forældrene med føje mistænkes for at have deltaget i terrorisme.«

Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, er enig.

»Hvis disse børn kan tilvejebringes, skal staten sørge for dem på linje med børn fra Rødovre.«

Vi kommer til at stå i et dilemma, som er, at nogle af børnene kan være lige så hjernevaskede som deres forældre. Naser Khader, udenrigsordfører, Det Konservative Folkeparti

Hvis Jacob El-ali en dag kommer til Danmark og ønsker sine børn med sig hjem, er staten så forpligtet til at tage imod dem?

»Ja, bestemt. For det første fordi de er danske statsborgere, for det andet fordi de ud over at være danske statsborgere er børn, og staten har dermed en særlig forpligtelse til at sørge for, at de ikke lider overlast,« siger Claus Juul.anderledes er det med børn af fremmedkrigere, der har mistet deres opholdstilladelse. Radio24syv har beskrevet, at Udlændingestyrelsen siden 2015 har inddraget 18 udlændinges opholdstilladelser på grund af en antagelse om, at de har kæmpet eller været i Syrien eller Irak. »I sager om personer, som fratages deres opholdstilladelse i Danmark, vil man som udgangspunkt sige, at når forældrene ikke er danske statsborgere, så er børnene det heller ikke, og dermed følger de deres forældres opholdsretlige status,« siger Claus Juul.

Ukendt antal danske børn

Jacob El-ali rejste til Syrien i 2013, hvor han kæmpede for Den Fri Syriske Hær. Han forklarer, at han et år efter – da Islamisk Stat i 2014 indtog Raqqa – blev tvunget til at kæmpe på terrororganisationens side.

»Vi havde ikke andre muligheder end at være der. Vi kunne ikke bare stikke af,« siger han.

For et år siden han fik smuglet sin gravide