»Løgn er roden til undergang«

Jacob Skyggebjerg løj sig psykisk syg for at undgå en fængselsdom. Det var en dårlig idé, for til gengæld fik han en fem år lang behandlingsdom. Han beskriver hele forløbet i sin fjerde bog ”Hjælp”.

Hvorfor skriver du?

»Kommunikation er mit kald. Det være sig gennem skrift eller skuespil eller andet. Det har aldrig været en drøm eller et ønske for mig at skrive – jeg blev født til det.«

På hvilken tid af døgnet skriver du bedst? »Fra klokken 4 til 8.«

Hvor skriver du bedst?

»På steder, hvor jeg ikke bliver forstyrret. Kedelige steder. For eksempel derhjemme.«

Har du særlige ritualer, inden du går i gang ved computeren?

»Jeg læser andres bøger, absorberer noget sprog, fylder sprogkamrene. Når jeg har optaget nok, går min hjernes egen produktion i gang.«

Hvilken del af processen – fra første tanke til udgivelse – er sværest?

»Ventetiden fra bogen kommer fra tryk og til den udgives.«

Hvad er den bedste sætning, du selv har skrevet? »"Læse lidt i en tynd bog for syns skyld" – fra "Vor tids helt". Sætningen er morsom, kritisk og poetisk – den indkapsler hele dette segment af folk, der påtager sig læserrollen – eller forfatterrollen – som et image. Og sammensætningen af vokaler er direkte terapeutisk. Josefine Klougart sendte mig en sms med denne sætning fra Sverige engang, og da vidste jeg, at denne sætning var sand og udødelig.«

Hvad har været den største udfordring ved at skrive ”Hjælp”?

»At finde frem til en måde, hvorpå det lange og kringlede forløb kunne kommunikeres uden at forvirre.«

Hvilken bog anbefaler du oftest til andre? »Hans Otto Jørgensens Ida og Axel-trilogi. Hvilken bog har du grinet højest af undervejs? »Samuel Becketts "Molloy".«

Løgn er roden til undergang – så jeg anvender den kun til morskab eller i kampen for det gode.

Og grædt mest over?

»Hans Otto Jørgensens ”"Den fotograferede dreng" (to'eren i Ida og Axel-trilogien). Det har vel altid noget med tilstand at gøre, hvorvidt man græder over noget, men under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at det er den her, jeg har grædt mest over.«

Hvilken bog har du løjet om, at du har læst? Og hvorfor?

»Ingen. Løgn er roden til undergang – så jeg anvender den kun til morskab eller i kampen for det gode.«

Hvad er den bedste sætning, du har læst?

»Det er umuligt at sige, men Henrik Bjelke omtaler to forskellige steder i de to topografisamlinger "Nattens Budapest" og "Rygternes atlas" sig selv med beskrivelsen "Jeg fæ" – det er et udtryk, jeg vil holde fast i hele livet.

Hvordan har du det med happy endings?

»Det er aldrig til at sige, om en slutning er lykkelig. Det er op til læseren at afgøre, hvor stor en mængde lykke, hvor meget lykke fylder, i en slutning.«

FOTO: JENS HENRIK DAUGAARD Jacob Skyggebjerg er aktuel med sin fjerde roman, "Hjælp", et vidnesbyrd fra det forløb, han i perioden 2008-2013 var igennem med en behandlingsdom i det psykiatriske system.