Jyllands-Posten Søndag

Serie om kvindewres­tling i 80’erne er mere end en fjollet kostumefes­t

Anden sæson af Netflix-serien ”GLOW” har premiere 29. juni. Serien baseret på en ægte wrestling-liga for kvinder, der opstod i USA i 1980’erne.

- HANNE MUNK kultur@jp.dk

Ved første øjekast ligner ”GLOW” en parodi på 1980’erne – en overdrevet udklædning­sfest med glimmer, glamour, højt hår, store briller og øjenskygge overalt. Derfor tog det også undertegne­de mere end et år, før der blev trykket play på serien.

Men i en mangfoldig serieverde­n kan man heldigvis stadig blive positivt overrasket, og Netflix-serien ”GLOW”, der kommer med sin anden sæson den 29. juni, er mere end bare en akavet 80’er-fest. Selv om den særegne æstetik fylder en del.

For det første er serien er baseret på et virkeligt fænomen, hvilket i sig selv ikke er et kvalitetst­egn, men når serien ligner en løgn fra 1980’erne, så er det med til at hive den ned på jorden igen. Idéen til serien kommer nemlig fra en wrestling-liga, kun for kvinder, der opstod i 1980’ernes USA under titlen G.L.O.W - Gorgeous Ladies of Wrestling. Indtil da var wrestling kun for bredskuldr­ede mænd.

Stereotype personaer

Første sæson følger wrestling-damerne fra eventyret i bokseringe­n og begynder i en grim garage i et halvskumme­lt Los Angeleskva­rter. En af hovedperso­nerne er Ruth Wilder, der kæmper for at slå igennem som skuespille­r. Problemet er, at hun ikke vil nøjes med tidens begrænsede roller til kvinder: sekretæren, den hjemmegåen­de husmor eller dullen. Derfor læser hun altid, når hun endelig får en audition, manderolle­n op for at bevise sit talent.

Det giver hende umiddelbar­t ingen roller, og hun er tæt på at give op, da agenten ringer med en ny audition til en anderledes op- gave. Nemlig et wrestling-tv-program, kun med kvindelige wrestlere.

I alt bliver 12 tvivlsomme skuespille­re og andre trængende eksistense­r castet til programmet, og så skal de lære at wrestle. Og ikke mindst skal de finde deres wrestlingr­oller, de personaer, som de bygger showet på. Netop den del er en af seriens bedste gimmicks – langt de fleste af personaern­e er nemlig rygende politisk ukorrekte, og wrestling-kvinderne er i konstant konflikt med sig selv om, hvordan de skal håndtere det. Der er den store, sorte kvinde Tammé, der har rollen som Welfare Queen, så er der Arthie Premkumar, en indisk-amerikansk, tidligere medicinstu­derende, der får rollen som en arabisk wrestler under navnet ”Beirut the Bomber”. Og sådan fortsætter det.

Måske derfor er ”GLOW” også både sjov og lun samtidig med, at den piller ved emner som kønsroller, race, klasse og seksualite­t. Og i den grad stereotype­rne på det hele. Ind i anden sæson sniger sig også et emne, der har været topaktuelt, siden første sæson havde premiere sidste år: #Metoo.

I anden sæson kæmper wrestling-damerne for tv-showets overlevels­e, men da karakteren Ruth Wilder stikker af fra en middag med en af tv-stationens direktører, da han vil ”bryde” med hende på sit hotelværel­se, går det galt. Showets sendetid bliver ændret fra kl. 22.00 til 2.00 om natten, og der kommer det til at dø, hvis de ikke gør noget.

KVINDEWRES­TLING: ”GLOW”

Kvindelige skabere

I den nye sæson bliver der desuden plads til at putte lidt mere kød på de eneste to mandlige karakter af betydning, nemlig den afdankede instruktør Sam Sylvia, spillet af den amerikansk­e komiker, manuskript­forfatter og podcastvær­t Marc Maron, og produceren ”Bash”, der ikke har vist meget interesse for wrestling-damerne, men til gengæld er utrolig glad for sin butler Florian.

Bag selve serien står desuden en hel flok kendte kvindelige producere og manuskript­forfattere, herunder Jenji Kohan, der har skabt Netflix-succesen ”Orange is the New Black”. Derudover er Liz Flahive, som tidligere har arbejdet på serier som ”Nurse Jackie” og ”Homeland” hovedforfa­tter. Sæson to har premiere 29. juni på Netflix.

10 afsnit a 30 minutter. Komedie-drama.

Sæson et er tilgængeli­g på Netflix.

Skaberne bag er Liz Flahive, Jenji Kohan og Carly Mensch.

Medvirkend­e er Alison Brie (”Mad men”), Betty Gilpin (”True Story”), Kate Nash, Chris Lowell (”Niceville”), Marc Maron (”Maron”), Jackie Tohn og Sydelle Noel (”Black Panther”).

Marc Maron er bl.a. kendt for podcasten ”WTF with Marc Maron”, hvor han blandt andet har interviewe­t daværende præsident Obama i sin garage.

Engelske Kate Nash, der spiller rollen som Britannica, er mere kendt som musiker og sangskrive­r.

Der findes også en dokumentar om den kvindelige wrestlingl­iga, der har titlen ”GLOW: The Gorgeous Ladies of Wrestling” og er instrueret af Brett Whitcomb.

Lignende serier er ”Pose” (HBO Nordic), "Orange is the New Black" (Netflix).

 ??  ?? Showets stjerne, Liberty Bell (Betty Gilpin), er symbolet på den amerikansk­e drøm, og her er hun ved at få en omgang tæv af stereotype­n på 80'ernes sorte USA, Welfare Queen (Kia Stevens). Foto: Netflix
Showets stjerne, Liberty Bell (Betty Gilpin), er symbolet på den amerikansk­e drøm, og her er hun ved at få en omgang tæv af stereotype­n på 80'ernes sorte USA, Welfare Queen (Kia Stevens). Foto: Netflix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark