»Det er ikke blodet, men spændingen og mysteriet, der interesserer mig i krimigenren«
Anne Mette Hancock nød succes med sidste års krimidebut ”Ligblomsten”, der er solgt til udgivelse i en række lande. Herhjemme er forfatteren klar med opfølgeren ”Mercedes-snittet”.
»Den her gør mig sindssygt stolt,«siger Anne Mette Hancock og vender den franske version af sidste års krimidebut ”Ligblomsten” i hænderne, da den netop er kommet fra trykkeriet.
»Altså, jeg var også stolt, da bogen kom på dansk, norsk og hollandsk, men det er helt specielt for mig, at bogen nu udkommer i Frankrig. Bogens åbningsscene foregår i Provence, hvor jeg selv boede og gik i skole som barn. Dengang drømte jeg om at skrive en bog, som man så kunne købe i byens boghandel, og nu går det i opfyldelse.«
Vi befinder os på forlaget Lindhardt og Ringhof i indre København for at tale om Anne Mette Hancocks aktuelle krimi ”Mercedes-snittet”, men succesen med debuten ”Ligblomsten” er ikke ovre.
Med ”Ligblomsten” vandt Anne Mette Hancock Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Kriminalromanen – den første i serien om Helouise Kaldan og Erik Schäfer – strøg direkte ind på bestsellerlisterne herhjemme og fik fremragende anmelder ved udgivelsen i Norge. I Frankrig er krimien netop udkommet i et førsteoplag på 15.000 eksemplarer.
»Det var egentlig et hobbyprojekt i tilværelsen som mor og freelancejournalist, men nu er bogen solgt i 22.000 eksemplarer, hvilket vist nok er ret godt for en debutant. Anerkendelsen er dejlig, men den er også kortvarig. Det er champagne og taler, og så forsvinder det igen,” siger Anne Mette Hancock, som ikke i udpræget grad lader sig påvirke af anmeldelser.
»Jeg er ikke så tyndhudet, men nu har jeg heller ikke prøvet at få en rigtig sviner endnu. Det vigtigste er faktisk, at læserne tager godt imod det, jeg skriver. Læserne er vigtigere end anmelderne. Jeg har læst anmeldelser, hvor skribenten lægger ud med at slå fast, at han hader krimigenren, men nu alligevel nedlader sig til at have en holdning til en krimi. Det er jo latterligt. Så har man tabt på forhånd.«
En kynisk hovedperson
I "Mercedes-snittet" forsvinder 10-årige Lukas fra sin skole i København.
Journalisten Heloise Kaldan arbejder egentlig på en historie om Ptsd-ramte soldater, men sættes modvilligt på dækningen af sagen om Lukas. Hendes ven, den bramfrie efterforsker Erik Schäfer, leder efterforskningen, og som dagene går, frygter politiet, at der er sket en alvorlig forbrydelse.
»Heloise har lidt et knæk, som vi ikke skal afsløre noget om. Hun er blevet kynisk, hun investerer ikke sig selv i noget, hun sætter ikke noget på spil rent følelsesmæssigt. Sådan havde jeg det selv i 20’erne. Jeg følte ikke rigtig noget, men det ændrede sig drastisk, da jeg mødte min mand. Som interviewoffer er jeg ret uinteressant i dag – der er ingen traumer at pille i. En hovedperson i en krimi er imidlertid nødt til at have noget at slås med, så det har Heloise fået,« siger Anne Mette Hancock.
Lukas er væk, men hans telefon dukker op og afslører, at han er besat af at fotografere pareidolia: ting, der ligner ansigter. Særligt ét af Lukas' billeder påkalder sig politiets opmærksomhed.
»Pareidolia er et spændende fænomen. Det der med at se ansigter i forskellige ting, det er synsbedrag, som skyldes menneskets evne til at opfatte farer, selv om der måske ikke er fare på færde,« siger Anne Mette Hancock, som ikke ligefrem kan beskyldes for at søge inspiration hos andre skandinaviske krimiforfattere.
Ikke fan af danske krimier
»Min helt hedder Michael Connelly. Jeg har boet i USA i en årrække og er af den grund ikke stødt på skandinaviske krimier, og når jeg endelig har læst nogle af dem, har jeg ikke fundet dem særligt troværdige. Der er sket noget meget voldsomt i de bøger. Noget voldsomt, som sikkert kunne ske i London eller Virginia, men da ikke i Danmark. Når jeg skriver noget, så tænker jeg, at det skulle kunne stå i Jyllands-posten uden at blive utroværdigt. Og nej, jeg kunne ikke skrive en krimi om en gerningsmand som Ubåds-madsen, for vold for voldens skyld interesserer mig simpelthen ikke. Jeg skal kunne sætte mig i både offerets og gerningsmandens sted som forfatter, og gerningsmandens motiv kan bunde i hævn, jalousi eller økonomisk vinding. Det er ikke blodet, men spændingen og mysteriet, der interesserer mig i krimigenren.«
Anne Mette Hancock har aftalt med forlaget, at der skal komme fem kriminalromaner med Heloise Kaldan og Erik Schäfer som hovedpersoner. Og læserne er tilsyneladende klar på mere.
»Læserne kontakter mig konstant på Facebook – jeg har aldrig før befundet mig i sammenhænge, hvor folk har været så venlige. I alle andre brancher ville man kigge ned over mit cv og spørge: ”38 år? Hvad har hun egentlig lavet?" Men i krimiverdenen er jeg ung. I krimigenren har jeg fået et helt nyt arbejdsliv.«
Læserne er vigtigere end anmelderne. Jeg har læst anmeldelser, hvor skribenten lægger ud med at slå fast, at han hader krimigenren, men nu alligevel nedlader sig til at have en holdning til en krimi. Det er jo latterligt. Anne Mette Hancock, krimiforfatter