En vild og turbulent handling
Søren Sveistrup er aktuel med sin krimidebut ”Kastanjemanden”. Han anbefaler ”Jeg dræber” af Giorgio Faletti.
Italienske krimier er ellers ikke noget, Søren Sveistrup normalt bruger tid på.
»Så Falettis “Jeg Dræber” (2001) overraskede mig helt vildt,« siger han.
»For en nordboer er den nok særligt eksotisk, fordi den foregår i Monte Carlo og ved Rivieraen blandt de rige og berømte. På den ene side er det bare en klassisk seriemorderhistorie, på den anden side er plottet ret udspekuleret, og handlingen ret vild og turbulent. Det er en debutroman, og den har den der fede, dramaturgiske vildskab, som forfattere skriver med, før de bliver alt for stilsikre og strukturerede. Det er, som om forfatteren bare giver slip og kører ud ad en tangent, og i det her tilfælde fungerer det skidegodt.«
Krimien har ikke inspireret Søren Sveistrup direkte.
»Men når jeg tænker på den, minder den mig om, at det, jeg skriver, ikke altid behøver at være så struktureret og velovervejet. Mange gange kan det være bedst bare at følge sin mavefornemmelse og skrive løs på den fascination, som man selv føler ved et stof,« siger Søren Sveistrup, der er bedst kendt som manden bag tv-serier som ”Forbrydelsen.”
Han har netop udgivet sin krimidebut ”Kastanjemanden”, men læser ikke selv mange krimier.
»Jeg læste mange, da jeg var yngre. Jeg startede med alle historierne om Sherlock Holmes, Miss Marple og Hercule Poirot. Senere blev det så Sjöwall og Wahlöö, Raymond Chandler, Stephen King, Patricia Cornwell og Jean-christophe Grangé. Men i dag er det mere tilfældigt – og afhængigt af boghandlerens udbud i lufthavnen,« siger Søren Sveistrup, der ikke tæller blandt de største fans af danske krimier.
»Generelt er niveauet nok ret højt, men jeg synes, at der går længe mellem, at man som læser er helt oppe at ringe. Personligt er jeg nok mere til de amerikanske, engelske eller toppen af de skandinaviske. Spændingsniveauet er simpelthen højere, og det kan jeg godt lide.«
Når Søren Sveistrup skriver på sine egne ting, læser han sjældent krimier.
»Det er jo ligesom at være på arbejde, så det er helt klart en ulempe! Så meget hellere en komedie med Steve Carrell eller Jim Carrey.«