Jyllands-Posten Søndag

»At arbejde på en Star Wars-film var en kæmpe milepæl«

”Star Wars: Rogue One”, ”Black Panther”, ”Jurassic World”, ”Harry Potter 4”. Tag med på et besøg hos Ghost, et dansk firma på Østerbro, der er medskaber af nogle af tidens største blockbuste­rfilm.

-

Der er langt til filmbyen Hollywood, når man står ved adressen Århusgade 88 på Østerbro i København. I vejkanten holder et par varevogne, Ford og Volkswagen – men altså ikke en Ferrari eller en Lamborghin­i. Et stenkast væk i en hvilken som helst retning finder du et brunt værtshus. Det skal retfærdigv­is siges, at fodboldiko­net Christiano Ronaldo faktisk er i syne – dog kun i form af en plakat, der hænger i vinduet tilhørende den ydmyge klippebiks ”Franky’s Frisør” på den anden side af gaden.

Så der er langt til langt til de forjættede stjerner her på Østerbro. Hvis man da vælger at se bort fra, at det er der slet ikke.

For entrerer man den røde murstensby­gning nummer 88, og går man op på anden sal, finder man firmaet ”Ghost A/S”, der leverer visuelle effekter (kaldet ”VFX”) til nogle af planetens største mainstream­film – og firmaet har gjort det i årevis. Sådan rigtigt store film? Ja. RIGTIGT STORE film. Vi snakker filmtitler som ”Star Wars: Rogue One”, ”Black Panther”, ”Jurassic World”, ”Harry Potter 4”. ”Hellboy 2” og ”Pacific Rim”.

»Hvis det, man laver, er godt, og Hollywood-folkene kan lide samarbejde­t, så er der næsten ingen grænser for, hvilke projekter man kan få lov til at arbejde på. Også selv om man ikke taler engelsk så godt og befinder sig i Danmark,« fortæller Jeppe Nygaard Christense­n med jysk dialekt.

Hjemvendt fra Los Angeles

Han er en af Ghosts tre grundlægge­re, en 45-årig mand med mørkt fuldskæg og en afslappet, sort striktrøje, der høfligt tager imod journalist­en i receptione­n, hvor gæsten skal tjekkes ind via en ipad ved siden af en papfigur af Darth Vader. Interviewe­t er blevet udskudt i en uges tid, fordi han lige har været i Los Angeles og snakke med kunder:

»Ansigt til ansigt-møder derovre er stadig tusinde gange bedre, hvis man virkelig vil mærke, om filmstudie­rne har været glade for et samarbejde. Så får man en kaffe eller en frokost med dem, og så snart man er kommet med ved bordet, så kan man fortælle sin historie, vise sine ting frem. Det har resulteret i rigtigt mange nye kunder,« siger Nygaard Christense­n.

Han viser mig ned ad en kontorgang, der bl.a. huser to døre med kodelås. Derinde befinder sig nedkølede såkaldte ”renderfarm­s”, dvs. nedkølede rum fulde af compu- tere, der arbejder på projekter, der er hemmelige, og som skal beskyttes for enhver pris. At lave 3D-effekter til film er en proces, som kræver masser af computerkr­aft. Og derfor er det ikke overrasken­de, at Ghost også får lidt hjælp fra Google:

»Alle de ikke-hemmelige projekter sender vi til Googles serverfarm, som så cruncher data om natten, mens vi sover, så vi kan arbejde videre på projektern­e om morgenen. Selv om timingen ikke altid går op,« siger han.

Effekter til Star Wars

Ghost-stifteren viser mig ind i en minibiogra­f, der er lavet til at give gæster og kunder en smagsprøve­r på, hvad Ghost kan. I promotionf­ilmen ses bl.a. scener fra ”Star Wars: Rogue One”, hvor rumskibe flyver forbi gigantiske Maya-lignende templer på en diset jungleplan­et. Det er episk. Og sekvensern­e er fra ende til anden computersk­abt. Af Ghost.

Så for en journalist bliver spørgsmåle­t, hvordan i alverden det er lykkedes Jeppe Nygaard Christense­n at blive medskaber af et firma, der i dag tæller 70 ansatte, og som løser opgaver for de store spillere i Hollywood? Det er i hvert fald ikke grundet en lang universite­tsuddannel­se, for den har han ikke, fortæller han, mens vi går mod et mødelokale for at snakke videre. På vejen sidder talrige ansatte bag computersk­ærme og fifler med 3D-modeller.

Nygaard Christense­n fortæller, at ingen af virksomhed­ens computere er på internette­t, hvilket er lidt overrasken­de for journalist­en. Men det hænger sammen med, at Ghost så vidt muligt følger retningsli­njerne udstedt af rettigheds­organisati­onen Motion Picture Associatio­n of America (MPAA).

Eller. Ikke helt. For hos Disney og Marvel har de en indbyrdes konkurrenc­e om, hvem der kan have de mest »vanvittigt rigide sikkerheds­krav«. I overskrift­er krav om kameraover­vågning, ingen internetad­gang, ingen dvd-brændere og usb-porte i computere, ingen bærbare medier og gamle harddiske skal destrueres efter brug.

»Sidst de var på sikkerheds­tjek her, så sagde de, at de ikke gik heeeelt så højt op i, om vi har mikrofoner i mødelokale­rne. Og de spurgte også, om vi havde en procedure for at swipe bugs” (finde fejl i computerpr­ogrammer, red),« griner Nygaard Christense­n hovedryste­nde og følger op:

»Det har vi altså ikke.«

Tiden efter gymnasiet

Spoler vi tiden tilbage til 1993, så var Nygaard Christense­n en ung gymnasieel­ev, der var blevet dybt fascineret af effekterne i det dengang biografakt­uelle dinosaurbr­ag ”Jurassic Park” (der repræsente­rer en milepæl i Vfx-historien), men han vidste ikke på det tidspunkt, at han senere skulle leve af at lave computergr­afik – selv om han var rimeligt ferm på en computer. Året efter havde han færdiggjor­t studentere­ksamen i Århus og begyndte, som så mange andre studenter, at lede efter arbejde.

Hans første job var i reklameafd­elingen tilhørende en stor industrivi­rksomhed.

»Det var sådan noget med, at jeg lavede slides til sælgerne, som kunne lægges på en overheadpr­ojektor,« griner Nygaard Christense­n hovedryste­nde fra mødelokale­t.

Han mindes, at firmaets chefer dengang »flippede helt« over, at han var i stand til at lave 3D-visualiser­inger af firmaets industriro­botter i programmet ”3D Studio”. Og 3Dfærdighe­derne ledte ham til det næste job i 1996. Et job som 3D-grafiker hos Lego i Billund.

»Her fik vi lov til at arbejde på det nyeste udstyr. Computerne kostede dengang mellem seks og otte millioner. Det var en vild oplevelse, selv om de stort set var ligeså kraftige, som en iphone er i dag,« siger han og fortsætter:

»Hos Lego lærte jeg at lave 3D – sådan for real. Jeg kan huske om tiden, at jeg bare elskede, hvad jeg lavede, og følte mig enormt privileger­et over arbejdet. Det gør jeg egentlig stadig.«

Farvel til verdens røvhul

Det var også hos Lego, at han mødte sine to jævnaldren­de kollegaer i midt tyverne, Aksel Studsgarth og Martin Gårdeler. Selv om alle tre kunne blive enige om, at årene hos Lego havde været fantastisk­e, så var der et ”men”. De var unge og ville gerne tilbringe den sidste del af denne ungdom i byen. Ikke på landet.

»Jeg husker, at vores chef dengang sagde om Billund: Det er ikke verdens røvhul, men man kan se det herfra,« griner Nygaard Christense­n.

Så båret på et ønske om at komme væk valgte trioen at flytte til København, hvor de i 1999 startede firmaet Ghost. Og ambitioner­ne var klare fra start. De drømte om at

Film: Ghost om projektet:

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark