Nord er mere end et verdenshjørne
Julie Nords soloudstilling hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus rammer plet i de fleste tilfælde, og de få skæverter er til at leve med.
KUNSTUDSTILLING
JULIE NORD - "FANTOM" Mejlgade 44A, Aarhus C.
Til den 15. august 2018 (galleriet holder lukket i perioden 8. juli-31. juli) Gang på gang er det ensbetydende med udfordringer, hvis man skal prøve at gennemskue en verden af gallerier og disse institutioners rolle på en stadig mere forgrenet kunstscene. Oftest erfarer man galleriet som en ren kommerciel rolleindehaver i kunstmiljøet, og ganske symptomatisk arbejder gallerierne med og for et segment af billedkunstnere, som i udstillingssammenhæng kører i noget, man kan opleve som en permanent spiral.
Gallerivirksomhed handler med andre ord om salg og omsætning, hvilket kan ses som en naturlig del af forretningen, og derfor er det ofte en stor fornøjelse at besøge Charlotte Fogh Gallery i Mejlgade i Aarhus. Når man bevæger sig ind i den rustikke baggård og ned i galleriet, suspenderes enhver tanke om business. Her er det kunsten, som er det bestemmende punkt, og valget af kunstnere i galleriet balancerer på et primært højt niveau.
Det har længe været et ønske hos galleristen at vise en soloudstilling med Julie Nord, men det kan være sin sag at præsentere en kunstner, som har succes og adskillige udstillinger på museer og i kunsthaller i ind- og udland. Men lykken står som bekendt den kække bi, og nu har Charlotte Fogh omsider fået mulighed for at vise Julie Nords episke og fantaserende værker i en eminent iscenesættelse.
Hvis man er bekendt med Julie Nords motivkreds, er der muligvis ikke meget at overraskes over, og man kan ud fra devisen "intet nyt er godt nyt" bifalde dette. Ikke desto mindre finder man på den aktuelle udstilling, som har fået titlen "Fantom", et bemærkelsesværdigt værk, som måske indrammer kunstnerens kredsen om det bizarre på en ret overrumplende måde.
Uforudsigeligt drømmestof
Det usædvanlige ved "En Vinternat" er ikke mindst formatet. En tuschtegning på mere end tre meter i længden og 115 cm i højden udgør i sig selv en ikke ubeskeden størrelse, og indholdet repræsenterer i sin sort-hvide enkelthed en myriade af drømmescener, som vikler sig ind og ud af hinanden i et uforudsigeligt og inkonsistent forløb, af hvilket stoffet, drømme — eller mareridt — er skabt af.
Med det nævnte kunstværk tager Julie Nord tilsyneladende et opgør med et ofte symmetrisk kompositions-