En vild, men glemt fest på vers – nu på dansk

En af den grafiske romans fædre, Art Spiegelman, har illustreret et af den modernistiske amerikanske litteraturs fortrængte værker.

DEN VILDE FEST

(The Wild Party, 1928) Oversat af Peter Laugesen 168 sider, 268 kr.

Forlaget Politisk Revy Man ser forgæves i de fleste gængse amerikanske litteraturhistorier efter Joseph Moncure March (18991977).

Bortset fra to korte romaner på vers, den her foreliggende, der udkom i 1928 og øjeblikkelig blev forbudt i Boston, og så en historie om en bokser, ”The Set-up” (også 1928), arbejdede han hovedsagelig som redaktør, filmmanuskriptforfatter og dokumentarist.

Da han skrev ”Den vilde fest”, havde han været med til at skabe ugemagasinet ”The New Yorker” til nogenlunde den publikation, vi kender i dag.

Da hans korte versroman kom i 1928, var der gået tre år, siden F. Scott Fitzgerald havde taget temperaturen på ”de brølende 20’ere” med sin ”Den store Gatsby”.

Det var det 10-år, der var gang i den i navnlig de store byer i USA. Alkoholforbuddet sørgede for kriminalitet i betydelige mængder, økonomien var ved at finde nye veje efter verdenskrigen, Amerikas sorte befolkning var ved at opbygge en hidtil ukendt selvfølelse.

Der var jazz i smugkroer- ne rundt omkring, og der var tryk på, når livet skulle leves til ud på de små timer.

Et enkelt trekantsdrama

Det er netop den stemning, som March forsøger at ramme i sin historie. Grundlæggende er det et enkelt trekantsdrama: Den letlevende Queenie bor sammen med gøgleren Burrs, der er både alkoholiseret og voldelig. Da den unge og karismatiske Black en aften dukker op, betages Queenie og slår sig sammen med ham. Det ender med et jalousiopgør, hvor Black skyder Burrs og straks efter arresteres af politiet, som naboen har tilkaldt.

En simpel, tragisk og bevægende historie om at leve stærkt og dø ung på et af de mest hektiske tidspunkter i nyere Usa-historie.

Når March valgte vers-mediet med korte, prægnante vers og enkle rim, var det i en bestræbelse på at nærme sig jazzens riffs og synkoperede rytmer. Hvordan det lyder på amerikansk engelsk, lader denne udgivelse læseren se, for den amerikanske tekst er optrykt sammen med illustratorens udkast.

Det var netop illustratoren Art Spiegelman, der genopvakte værket. Spiegelman blev født i Stockholm i 1948 af polske forældre, der var flygtet fra nazisternes jødeforfølgelser i Polen. Efter emigration til USA og uddannelse dér var han med til at skabe et klima for samfundskritiske tegneserier som en del af 1960’ernes undergrundskultur.

Vandt Pulitzer-prisen

Spiegelmans tegneserie eller grafiske roman ”Maus” drejer sig om hans fars oplevelser som Holocaust-overlever. Med jøder som mus, nazister som katte og polakker som svin tegnede han en hi- storie, der både behandler livet og døden i udryddelseslejren og Spiegelman-familiens nære familie-relationer.

Værket blev udgivet, efterhånden som det blev færdigt, og forelå i endelig version i 1991 – og vandt året efter en Pulitzer-pris som den første tegneserie nogensinde. Spiegelmans illustrationer til Marchs versroman er dristige og skarpe, og de ikke alene leverer et fint akkompagnement til historien, men stjæler ikke sjældent opmærksomheden med deres slående, grafiske kvaliteter.

Spiegelman fortæller i et forord om sin optagethed af March’ historie og arbejdet med den.

Den danske udgave følger en fransk udgave fra 1996, der også var året for den første amerikanske udgave med Spiegelmans illustrationer.

Den danske digter Peter Laugesen har leveret en fornem dansk gendigtning, der understreger originalens intensitet.

Den amerikanske undergrunds- og kultforfatter William S. Burroughs hævder, at dette var den bog, der fik ham til at vælge at blive forfatter. Man tror ham gerne.