Jyllands-Posten Søndag

Gadeteater er en sommertrad­ition, der samler danskerne på kryds og tværs

Det lille teater Brændende Kærlighed har siden 1980’erne gæstet Kongens Have i København med gratis teater under åben himmel. I år opfører det stykket "Forever Young", der tager et satirisk greb på den herskende perfekthed­skultur.

- KIRI KIM LASSEN temasektio­n@jp.dk

Gennem de sidste 32 år har københavne­rne kunnet nyde gratis gadeteater, når Teatret HMF Brændende Kærlighed i sommermåne­derne er rykket ind i Kongens Have i hjertet af København. I år er ingen undtagelse.

Fra søndag den 24. juni og en lille måned frem opfører teatret forestilli­ngen "Forever Young", der med humor og masser af glimt i øjet laver sjov med skønheds- og medicinali­ndustrien og tidens fokus på ungdom.

»Kigger man på statistikk­erne over depression, søvnbesvær eller impotens, så kan man undre sig over, om der overhovede­t er nogen i Danmark, der er helt raske, siger dramatiker Annegrete Kraul, der foruden at være en af grundlægge­rne af Teatret Brændende Kærlighed også har været med til at skrive årets forestilli­ng.

Hun fortsætter:

»Samtidig gør vi alt for at forblive unge, og hele denne her perfekthed­skultur kan man godt få noget sjov ud af,«

Revser samfundet

I forestilli­ngen møder man tre brødre med et efternavn, der er almindelig­t i mange engelsktal­ende lande, nemlig Young. De har opfundet et vidundermi­ddel, der kan kurere alt fra hikke og impotens til skæve tæer og modløshed – endda med garanti for trutmund og tynde lår.

Selv om der er tale om en forestilli­ng, som helst skal få publikum til at trække på smilebånde­t, så tages der livtag med et emne, som for mange mennesker fører til bedrøvelse, og som set med samfundsmæ­ssige øjne er problemati­sk.

»Teater kan godt være sjovt, selv om det handler om noget alvorligt. Vi tager altid udgangspun­kt i et emne, der har noget at si-

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark