Jyllands-Posten Søndag

Efter Dokk1-kaos: Securitas er klar til at lave ændringer

Håndtering­en af nedbruddet i p-anlægget under Dokk1 får kritik fra Aarhus Kommune og en kommunalpo­litiker. Securitas ser frem til at drøfte hændelsen med kommunen. Johan Koed-jørgensen sagsøger Odder Kommune samt Slots- og Kulturstyr­elsen.

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN Jesper Dybdahls bil er blevet fanget under jorden to gange

Securitas gjorde alt hvad vagtselska­bet kunne under omstændigh­ederne, da det automatisk­e p-anlæg under Dokk1 fredag eftermidda­g brød sammen og hundredvis af mennesker stimlede sammen i timevise for at vente på de omkring 600 fangede biler.

Det forklarer Securitas’ kommunikat­ionsansvar­lige Christina Jacobsen, da hun bliver forelagt kritik af selskabets indsats fra Aarhus Kommune og en byrådspoli­tiker.

»Vagter på stedet udfærdiged­e sms-lister for at sende informatio­n ud, og sammen med Realdania meldte vi løbende ud på Facebook, så vi kunne give oplysninge­r videre til folk, når vi fik dem fra systemleve­randøren,« siger Christina Jacobsen, som tilføjer, at der bl.a. blev indkaldt to ekstra vagter og et ukendt antal administra­tivt ledelsespe­rsonale for at håndtere situatione­n.

Softwarepr­oblemer ved anlægget begyndte omkring kl. 15 fredag. Lidt før midnat var systemet igen oppe at køre. Det er ikke første gang p-anlægget er brudt sammen. Tilbage i ja- nuar lammede en teknisk fejl halvdelen af kælderen, og få uger efter anlæggets åbning i 2015 betød en fejl, at omkring 50 kunder måtte vente i flere timer på deres biler.

Klar til ændringer

Den konservati­ve byrådspoli­tiker Marc Perera Christense­n var til stede under nedbruddet i fredags og kritiserer især Securitas’ kommunikat­ionsindsat­s. Det samme har Aarhus Kommune presseansv­arlige for Kultur og Borgerserv­ice, Michael Jarp, gjort. Han har derfor bedt om et møde med vagtselska­bet i næste uge for at forbedre indsatsen ved lignende situatione­r fremover.

Christina Jacobsen vil ikke udtale sig, om Securitas skulle have handlet anderledes, før forløbet er blevet evalueret med alle de tilstedevæ­rende medarbejde­re.

»Men vi tilslutter os gerne et møde med kommunen. Vi er der for at sørge for sikkerhed og tryghed i anlægget, det er vores rolle. Føles den ikke optimalt, så går vi altid ind og evaluerer og drøfter med de nødvendige parter,« siger hun og understreg­er, at vagtfirmae­t om nødvendigt er klar til at ændre procedurer.

Peter Kjølby, vicedirekt­ør for Realdania By og Byg, som ejer anlægget, beklager fredagens nedbrud, men vil ikke kommentere kritikken af Securitas.

 ?? FOTO: ANITA GRAVERSEN ??
FOTO: ANITA GRAVERSEN
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark