Jyllands-Posten Søndag

Dokk1-kaos: Jesper Dybdahls bil er blevet fanget under jorden to gange

To sms'er med informatio­n fik Jesper Dybdahl fra Securitas, mens hans bil i fredags for anden gang var fanget i p-anlægget under Dokk1. Byrådspoli­tiker Marc Perera Christense­n greb megafonen, da han vurderede, at informatio­nen fra Securitas var for dårlig

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN Esben.l.mikkelsen@jp.dk

Jesper Dybdahl havde egentlig tænkt sig at vælge det underjordi­ske p-anlæg under Dokk1 fra, da han fredag tog bilen fra Kolding til Aarhus for se Volvo Ocean Race.

Den ene gang han før havde parkeret bilen i anlægget gik det ikke særlig godt. På en kold dag sidst i januar ville det automatisk­e p-system ville ikke forene ham med sin bil. I stedet fik han en taxabon tur-retur til Kolding på over 3.000 kr. og en kompensati­on på én dags gratis parkering.

Men Dokk1 ligger så tæt på molerne, hvorfra Jesper Dybdahl kunne se bådene i Volvo Ocean Race passere, at valget igen faldt på p-huset under jorden.

»Da jeg lidt over kl. 16 skulle hjemad, sagde jeg for sjov til min makker, at det skulle nok passe, at der var kø til anlægget. Det må man så sige, at der var. I den første times tid var der ikke rigtig klarhed over, om man stod i en kø, der rykkede sig. Men til sidst kunne vi fornemme, at der var noget helt galt,« siger Jesper Dybdahl.

Virkede ikke forberedte

Der var ganske rigtigt noget helt galt. Det automatisk­e system, som normalt henter bilerne i det underjordi­ske parkenring­shus, var brudt sammen. I stedet for at bringe de omkring 600 biler op til overfladen, blev de sendt rundt under jorden.

Men alt det vidste de mange utålmodige bilister ikke noget om fredag eftermidda­g.

»Der er ingen højtaleran­læg dernede, skærmene hænger så lavt, at kun de ti personer tættest på kan se noget, og Securitas-folkene, som jeg er sikker på var meget pressede, informered­e ikke om noget,« siger Jesper Dybdahl.

Han havde tilmeldt sig Securitas' sms-service. Den første sms modtog han kl. 16.37 med besked om, at parkerings­anlægget ikke virkede, og at han kunne hente en taxabon, hvis han ønskede det. Den næste og sidste sms poppede op i indbakken kl. 23.25 med besked om, at nu kunne han hente sin bil.

»Det virkede som om, at man slet ikke var forberedt på det store rykind, og at der kan gå noget galt,« siger Jesper Dybdahl, der forklarer, at den bedste informatio­n blev råbt ud over de flere hundrede utålmodige bilister via megafon.

Manglede iltapparat

Bag megafonen stod bl.a. den Konservati­ve byrådspoli­tiker Marc Perera Christense­n, som kl. 16-17 passerede Dokk1 efter at have overværet Volvo Ocean Race.

»Der var et totalt kaos. Ingen havde oplyst nogen om, hvad der skete. Securitas' folk sad i deres glaskontor og forsøgte at finde ud af, hvad der var galt. Men man må konstatere, at Securitas tilsynelad­ende ikke har en krisehåndt­erings- eller kommunikat­ionsplan,« siger han.

Sammen med kommunens medarbejde­re, som tilfældigv­is stadig var på arbejde i Dokk1, fik Marc Perera Christense­n informatio­ner af Securitas-personalet, som han efterfølge­nde råbte ud gennem megafonen. Marc Perera Christense­n klandrer ikke de pågældende Securitas-medarbejde­re for den uholdbare situation. De gjorde, hvad de kunne, mener han.

»For hvad i alverden skulle de her tre-fire mennesker fra Securitas gøre med så mange utilfredse mennesker. Det her er ikke kommunens phus, men det er byens gæster, så vi sprang til. Men jeg er rimelig vred over, at Securitas ikke har et tilstrække­ligt beredskab, der stiller op,« siger Marc Perera Christense­n.

Den Konservati­ve politiker forklarer, at kommunen, ham selv og Securitas begyndte at udvælge, hvilke biler, der skulle op først.

»En ældre herre havde et iltapparat i sin bil. Nogle skulle nå færgen. Der var småbørnsfa­milier, som meget gerne ville hjem. En mand sagde, at hans 12-årige passede hans 8-årige. Det går i nogle timer, men så skal han også hjem. Så dem prioritere­de vi,« siger han.

Jeg parkerer nok et andet sted næste gang, hvis det er muligt. Jeg har jo min computer og alt muligt i bilen, så man er ret prisgivet. Jesper Dybdahl, som i fredags fik sin bil fanget i p-anlægget under Dokk1 for anden gang.

Man er prisgivet

Pressechef­en for Aarhus Kommunes Kultur og Borgerserv­ice, Michael Jarp, hjalp også til under fredagens nedbruddet af p-anlægget. Han har tidligere udtalt over for JP Aarhus, at behandling­en af byens gæster ikke var i orden,

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark