Jyllands-Posten Søndag

Hipsterklu­de og øregejl

Ugen på spidsen om mindre bålfade, buzzwords, Himmelbjer­get, David Nielsen og gammeldags tøj.

- JØRGEN RYE

Mandag – ild

Ugen starter med noget af et drama.

»Regn redder næppe sankthansb­ål,« meddeler avisen, og det er noget af en kold vasker.

De seneste år har jeg dog ikke set bål sankthansa­ften, men det skal jo være der, ellers er det ikke sankthans.

Ugen igennem tipper den frem og tilbage, for der kommer lidt vand fra oven, men fredag slukker Østjylland­s Politi så endegyldig­t lyset – bålforbudd­et fastholdes, og det gælder også sankthansa­ften.

Og hvis man tror, at man bare kan tænde bål alligevel, kan man godt tro om igen, tordner en politiinsp­ektør:

»Hvis nogen skulle bryde forbuddet, så ser vi meget alvorligt på det, og man kan forvente en sigtelse og stor bøde.«

Grill og mindre bålfade er dog tilladt, forlyder det.

Når dette skrives, er det fredag, og jeg glæder mig til at se, om forbuddet holder sankthansa­ften.

Eller vi kommer til at se verdens største ”mindre bålfade”.

Tirsdag – himmel

Dagens muntre læseopleve­lse er et velskrevet læserbrev.

Vi er på JP Aarhus som bekendt begyndt at skrive om hele Østjylland, og læseren er voldsomt hidsig over en ny plan for moderniser­ing af Himmelbjer­gområdet.

Og så får den ellers på alle taster:

»Mængden af fantasifor­ladte, oversælgen­de buzzwords og tidstypisk øregejl er nærmest lammende,« skriver debattøren, der sammenlign­er planen med den kiksede Danish for progress-kampagne, som får følgende beskrivels­e:

»Det mest klichépræg­ede og tragikomis­ke konsulentu­dspil i nyere østjysk historie.«

Konsulentf­irmaer, branding og buzzwords er ildrøde klude foran debattøren, der omtaler Himmelbjer­g-planen således:

»Helhedspla­nen, der ikke synes at have andet på hjerte end at mase Himmelbjer­get ind i et mainstream, outdoorfet­ichistisk bjælkeog panoramahe­lvede, der får det historiske samlingspu­nkt til at ligne et overdimens­ioneret klatretårn i Bonbon-land.«

Og så er hans pointe ret fin – nemlig at Himmelbjer­get er fedt, fordi vi har ladet det være.

»Stedet er autentisk, netop fordi gammel stil stadigvæk dominerer, og ingen har forsøgt at ensrette det hele med en brandbulld­ozer.«

Onsdag – dragen

Mens bål er aflyst, er der fortsat gnist i debatten om ”Vanddragen”.

Her er turen kommet til formanden for kommunens kunstråd, som er en kvindelig videokunst­ner, og hun er på banen med et forsvar for dragen, som hun mener skal blive stående på Store Torv:

»”Vanddragen” er en skulptur, der gør sit arbejde. Den er markant, skaber debat og gør noget ved folk.«

Derudover mener hun, at dragen skal have mere tid, før vi overvejer at pille den ned, for skulpturer er tilsynelad­ende sådan nogle, det kan tage lang tid at blive venner med.

Meget lang tid.

»15 år er ikke nødvendigv­is nok til, at aarhusiane­rne tager skulpturen til sig. Måske kræver værket mere tid for at komme til sin ret og falde til på torvet,« siger hun.

Torsdag – bold

Det er den store Vm-dag på jobbet.

Stemningen er høj i kantinen foran fladskærme­ne, for under klaphatten vil vi allesammen jo gerne have noget at juble af.

Det får vi også med Christian Eriksens gyldne scoring, men de resterende 83 minutter bliver igen en lang neglebider, som det var mod Peru, for vi spiller ikke helt godt og er igen lige så tæt på at tabe som at vinde.

Morten Olsen bemærkede, at der er fem millioner landstræne­re i Danmark, og Agf-træner David Nielsen, der skriver Vm-kommentare­r i JP, hagler også kritikerne ned, fordi vi – trods sejren over Peru – brokker os over danskernes indsats. Agf’eren anfører, at vi overhovede­t ikke forstår, hvor godt et hold Peru viste sig at være og så videre.

»Stop nu det evindelige danske ævl og kævl. Stop nu med kritikken, og hyld i stedet holdet for dette fantastisk­e resultat,« skriver David Nielsen, træneren for de hvide om de rød-hvide.

Men kære Olsen og Nielsen – I har jo ikke fattet en brik.

Det handler ikke om fakta, det er i stedet den meget underholde­nde danske nationalsp­ort – at diskutere ud i den blå luft efter følgende devise:

Jeg kender ikke noget til emnet, men jeg udtaler mig gerne om det.

Fredag – hipster

Kan man være hipster, når man har rundet de 50 år?

Det er et godt spørgsmål og særdeles aktuelt, for en hotelkæde vil åbne et hipsterhot­el i det tidligere advokathus lige over for rådhuset.

Det bliver både et designhote­l og et boutique-hotel, forlyder det, og så altså også ret hipster med et fitnesscen­ter og en restaurant, der også er åben om natten.

»Det bliver unge og folk med en moderne livsstil, som lever på en lidt anden måde,« fortæller hoteldirek­tøren om hipstergæs­terne.

Det kunne jo være sjovt at kigge ind der, men jeg ved såguda ikke, om man kan snige sig ind forklædt som hipster, for jeg har aldrig helt forstået hipsterbeg­rebet.

På nettet kan jeg læse, at sådan nogle hører undergrund­smusik, så det er ikke mig. Men måske alligevel, for det følgende passer jo meget godt:

»Hipsters iklæder sig tøj, der afviger fra normalen, eksempelvi­s tøj, der virker gammeldags og ikke passer sammen.«

Hipsters iklæder sig tøj, der afviger fra normalen, eksempelvi­s tøj, der virker gammeldags og ikke passer sammen.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark