DET STÅR DER I STÆVNINGEN

Slots- og Kulturstyrelsen skal anerkende, at en bro på godset ikke er beskyttet som fortidsminde.

»Godset er nødt til at få ryddet op og tage et opgør med myndighedsreguleringen. Han har i en længere periode været imødekommende, så der har hobet sig en række forhold op, som, når vi nu er i gang med rette noget op, skal ryddes op i samtidig,« forklarer advokat Hans Sønderby Christensen.

Odder Kommune og Slotsog Kulturstyrelsen afviser beskyldningerne. I svarskrifter til stævningen står, at kommunen og Slots- og Kulturstyrelsens ikke anerkender eller vil frifindes for samtlige dele i stævningen.

JP Aarhus ville gerne have hørt Odder Kommunens udlægning af sagen, men kommunaldirektør i Odder Kommune, Henning Haahr, afviser at kommentere på en igangværende sag.

Fra forfald til storhed

Der er nok ikke mange i lokalområdet, der ikke har hørt om den 75-årige godsejer, selv om han efter eget valg lever en privat tilværelse. Han sammenligner sig selv med kaptajnen på kommandobroen på et skib i skærgården. Tiden er ikke til at være offentlig. Godset og hans andre besiddelser i i alt fem kommuner er det, han prioriterer sin tid på at navigere i.

For at forstå den igangværende sag, skal vi tilbage til 1994, hvor Johan KoedJørgensen overtog Aakær Gods.

Dronning Ingrids tidligere hofdame Ebba BuskyNeergaard boede på godset, men magtede ikke den store opgave, det var at drive det. Jordene stod udyrkede, og bygningerne faldefærdige. Da Koed-jørgensen kom til, genopbyggede han de faldefærdige bygninger, ligesom de tilhørende jorde blev op- 1: At anerkende, at "aftale om helhedsplan" udgør det gældende reguleringsgrundlag.

2: At anerkende, at diget er fjernet med rette og ikke kan kræves reetableret.

Påstand Slots- og Kulturstyrelsen skal anerkende: 3: At vejkisten ikke er beskyttet som fortidsminde. 4: At regulativ af 2001 vdr. amtsvandløb nr. 56 alene regulerer vandløb og område ved Aakær Gods, når regulativet ikke er i modstrid med Helhedsplan for Aakær Gods.

5: At retableringen af stensætningen langs Åkær Å er lovlig og ikke kan kræves ændret.

6: At være forpligtet til at vedligeholde vandhuller, diger, hegn, vandløb, dræning, enge og overdrev og øvrige forhold i området ved Åkær Hgd. Falling og straks foretage bund- og kantskæring og oprensning, vedligeholdelse og fornøden reparation af det samlede vandforløb i Åkær Å, samt fritlægning, vedligehold, spuling og reparation af skader på markerede dræn og udløb.

7: At Aakær Gods har ret til at genopdyrke arealer i overensstemmelse med helhedsplanen.

8: At betale kr. 39.140.000. dyrket og klargjort til, efter mange års til stilstand, at kunne dyrkes.

I dag drives godset som et mønsterlandbrug. Men det skyldes alene en aftale, en såkaldt helhedsplan, indgået mellem Aarhus Amt og Johan Koed-jørgensen.

Helhedsplanen var resultatet af et tovtrækkeri om retten til at dyrke godsets jorde. I planen gav godsejer og myndigheder bl.a. hinanden håndslag på, at godset, ved at udlægge en stor del af jordene til uopdyrket engområde, til gengæld havde ret til at dyrke resten, og at godsets vandløb skulle renses helt ned til de gamle drænrør, som afvander markerne. Siden er amterne blevet nedlagt, og lovgivningen ændret, og kommunen har erstattet helhedsplanen med et regulativ, som den mener overholder gældende lovgivning. Det er det, tvisten går på. Johan Koed-jørgensen kræver, at kommunen lever op til det, der står i helhedsplanen.

Men helhedsplanen »erstattede ikke – og kunne heller ikke erstatte – de nødvendige tilladelser efter lovgivningen,« skriver kommunen bl.a. i sit svarskrift. Og videre at »helhedsplanen ikke udgjorde et selvstændigt reguleringsgrundlag, men at der på sædvanlig vis skulle søges dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven«.

Skylder erhverv meget

På godset viser Johan KoedJørgensen rundt på det 1.200 hektar store område i sin store firhjulstrukne Mercedes. Fra de store flade marker og engområder, som vi, trods tørken, svupper og glider i, da vi kæmper os vej ud til et at de omtalte vandløb. Til skovene og videre ud mod havet, hvor han også råder over et kæmpe rekreativt område, som befolkningen fra lokalområdet er velkommen til at gå tur i. Det er tydeligt at høre, at godsejeren, når han fortæller om situa- tionen, føler sig voldsomt pikeret over, at kommunen med hans ord ikke lever op til en indgået aftale.

Med udsigt ud over Aakær Å peger godsejeren et lille vandløb på knap en halv meter ud, som bugter sig ned langs en mark.

»Jeg kalder det en vandrende. Den var tre-fire meter bred engang. Se broen, den er 300 år gammel og fire meter bred. Hvorfor laver man broen fire meter, hvis ikke vandløbet skal være det?« spørger han.

Lovgivningen forbyder Koed-jørgensen selv at rense de offentlige vandløb på grunden. Måtte han, ville han grave ud, så drænene ligger i vandspejlet og kan lede markvand væk. Det er det, han med søgsmålet vil sikre sig sker.

»Det her er ikke noget, jeg bryder mig om. Det er noget, jeg føler, jeg er nødt til. Ikke bare for min egen skyld. Jeg synes, det er sølle behandling af de danske landmænd,« siger han og forklarer, at han intet har imod at prioritere miljø og den smukke natur, som han selv sætter så stor pris på.

»Der må bare ikke gå så meget miljø i det, at vi ikke kan drive vores landbrug.«

Om han vinder eller ej, skal Aakær Gods nok leve videre, siger godsejeren, og i snakken med ham forstås også, at han mener, han påtager sig sagen på vegne af landbrugserhvervet.

»Jeg skylder mit erhverv meget, rigtig meget. Jeg kan måske betale noget af det tilbage ved at gøre det her.«

Det er noget, jeg føler, jeg er nødt til. Ikke bare for min egen skyld. Jeg synes, det er sølle behandling af de danske landmænd. Johan Koed-jørgensen, godsejer Aakær Gods