Stilikonet Frida Kahlo
Som et poetisk sammentræf handler Londons andet store design- og kunsttrækplaster også om en mexicansk Frida, og der er kun en kort gåtur mellem Serpentine Gallery og Victoria & Albert Museum, der har gjort lidt af et scoop med en særudstilling om Frida K
Der står de inde bag glasset, benproteserne, yndigt dekoreret med blomster, som om hun selv havde valgt at gå med dem. Og der ligger den, æsken med den makeupblyant hun brugte til at optegne de ikoniske øjenbryn.
Enhver der har været bare en smule fascineret af den tragiske og fantastiske historie om den mexicanske kunstner Frida Kahlo vil få svært ved at besøge den populære udstilling "Frida Kahlo: Making Her Self Up" på Victoria & Albert Museum i London uden at blive bevæget af den smerte og styrke, der prægede hendes liv.
At stå foran glasmontrer – formet symbolsk som senge, se Walt Whitmans digte, som lå på hendes natbord ved hendes død, studere hendes rouge og anden makeup og se hendes smykker, smertestillende medicin, stive korsetter og kunstige ben og mange flere personlige ejendele er nogle af de mange højdepunkter på udstillingen, der for første gang nogensinde viser den legendariske kunstners personlige ejendele, selvportrætter og kulørte garderobe uden for Casa Azul Museum, det koboltblå hus, hvor Frida Kahlo boede med sin mand Diego Rivera i Mexico City.
Den slags lyder altid imponerende, og museet i London havde allerede inden åbningen udsolgt den første måned og regner med mellem 150.000 og 200.000 besøgende.
Rørende og inspirerende
Men i tilfældet Frida Kahlo er hypen fuldt fortjent. Det er en udstilling, der fremkalder våde øjenkroge og tunge følelser, men også stor beundring og visuel inspiration. Samlingen af 200 genstande manifesterer, hvor banebrydende en arv hun har efterladt, og hvorfor vores indretning og mode den dag i dag stadigvæk er inspireret af hendes kunst, stærke farver og blomster i håret.
Udstillingen følger hendes liv, og hvordan hun iscenesatte sig selv som et banebrydende miks af ikonisk feminist og multikulturel kunstner, der i dag pryder alt fra puder til indkøbsnet. Mode betød lige så meget som kunsten, og alt, hvad hun gjorde, skete på trods af hendes store helbredsudfordringer.
Som barn fik hun polio, og som 18-årig var hun tæt på at miste livet i en alvorlig busulykke, og alle skaderne satte en stopper for hendes drøm om at studere medicin og få børn. Bundet til sin seng begyndte hun at male selvportrætter ved at bruge et spejl. Trods operationer og et sandt smertehelvede brugte hun kunst og mode til at gøre sig selv stærkere. Det markante udseende brugte hun også til at udfordre alle former for stereotyper og som politisk budskab. Hun var så stolt af den Mexicanske revolution (1910-20), at hun ændrede sit fødselsår fra 1907 til 1910. På udstillingen er der også fotos af Frida og Diego og deres indflydelsesrige venner, blandt andre kommunistlederen Leo Trotskij i de blomstrende 1920’ere og 1930’ere i Mexico City.
Mellem udstillingsvæggene, der meget passende er malet blå og dermed genskaber stilen fra huset, hvor hun blev født, boede og døde, kommer man helt tæt på kvinden Frida. Som med-kurator Cire Henestrosa, leder af School of Fashion – Lasalle College of the Arts, Singapore, sagde ved åbningen.