Millioner af hjemmehjælpstimer er sparet væk siden 2008

Det er især rengøring, aldrende danskere oplever at få mindre hjælp til, forklarer en professor. Uværdigt, mener Ældre Sagen.

Man er dårligere i dag end tidligere, når man bliver visiteret. Pia Mejborn, ældrechef i Billund Kommune

Rengøring hver tredje uge. Tilkøb af ydelser, hjælp fra pårørende og en generelt sværere adgang til støtte fra kommunen. Det er virkeligheden for ældre borgere landet over.

Fra 2008 til 2017 er antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til borgere på 65 år og ældre faldet med millioner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og bedre helbred, mobilitet og rehabilitering fortæller ikke hele historien, fastslår en ekspert.

»Vi har lavet analyser, som viste, at selv med de samme behov er det blevet mindre sandsynligt at få hjælp. Borgerne skal være svagere og svagere,« forklarer Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Et notat udarbejdet af Ældre Sagen på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 blev visiteret 27,8 mio. timers hjemmehjælp i 2008. I 2017 var tallet faldet til 21,4 mio. – et fald på 23 pct.

Antallet af borgere på 65 år og ældre, som modtager hjemmehjælp, er faldet med 21,3 pct. til i 2017 at gælde 116.336 personer.

»Det er især den praktiske hjælp, der er skåret i, rengøringen. Det bliver hver anden eller hver tredje uge og i mindre tid ad gangen, og så er det begrænset, hvor mange værelser der kan blive rengjort osv. Det er især der, borgerne mærker faldet,« forklarer Tine Rostgaard.

Samtidig er der store geografiske udsving i den mængde af hjælp, landets kommuner tilbyder deres borgere. Da Ældre Sagen i foråret 2017 kortlagde området, tilbød 23 kommuner rengøring hver tredje uge. Kun i Gentofte Kommune kom rengøringshjælpen ugentligt.

Udviklingen bekymrer Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen.

»Hvis man ikke selv kan gøre rent, er der brug for, at f.eks. køkken og toilet bliver gjort rent mere end hver tredje uge. Den standard mener vi ikke er ordentlig og værdig,« siger han.

»Dansk økonomi er stærk, der er et råderum. Derfor mener vi, at man bør kunne yde en ordentlig hjemmehjælp til de, der har et behov for det, og ikke konstant over 10 år stramme skruen mere og mere.«

43 minutter mindre

Jyllands-posten har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet antallet af visiterede hjemmehjælpstimer pr. borgere på 65 år og ældre i kommunerne. Mens kommunerne for 10 år siden i gennemsnit ydede hjemmehjælp i ca. 36 minutter pr. borger, lå niveauet i 2017 på ca. 23 minutter.

Et af de steder, som har set en markant tilbagegang, er Billund Kommune, hvor der i 2017 blev visiteret 43 minutter mindre hjemmehjælp pr. indbygger om ugen end 10 år tidligere. En del af forklaringen er en ny måde at visitere på, fortæller ældrechef Pia Mejborn.

»Man har lagt om fra at visitere enkelte ydelser til at visitere i pakker. Derved er timetallet faldet over årene, det er den store årsag. Og så har målgrupperne ændret sig,« siger hun, med henvisning til at de borgere, som får hjemmehjælp, bliver ældre og svagere.

Samtidig medgiver Pia Mejborn, at der i dag skal mere til for at få hjælp.

»Man er dårligere i dag end tidligere, når man bliver visiteret. Det er præget af økonomi, den er blevet strammere. Derfor har man set på kriterierne, kvalitetsstandarderne har udviklet sig meget,« siger hun.

Med støtte fra en statslig pulje og millioner fra kommunens eget budget vil Billund nu ændre på kvalitetsstandarderne, så rengøringshjælpen kommer hver anden uge i stedet for hver tredje. Og selv om begrebet ”godt nok” er en variabel størrelse, er ældrechefen fortrøstningsfuld:

»Man kan altid spørge, hvad der er nok. To borgere kan svare to forskellige ting. Ud fra en faglig vurdering mener jeg, at vi leverer det, borgerne har brug for,« siger Pia Mejborn.

Tine Rostgaard påpeger, at de nordiske lande fortsat har et højt niveau for hjemmehjælp sammenlignet med andre lande. Og kommer borgerne til at kunne klare sig selv i længere tid, er det »fantastisk, fordi vi står over for et aldrende samfund og kommer til at bruge rigtig mange penge på ældreplejen«.

Men det er vigtigt at holde balancen, fordi danske hjemmehjælpsmodtagere i stigende grad tilkøber hjælp eller trækker på pårørende, tilføjer hun.

»Min nabo har en Porsche«

Jette Skive (DF), som er ældrerådmand i Aarhus Kommune og formand for social- og sundhedsudvalget i kommunernes forening, KL, tager Tine Rostgaards vurdering af, at man i dag skal være svagere for at få hjælp end tidligere alvorligt og vil undersøge sagen. For »folk, der har brug for hjælp, skal selvfølgelig have hjælp, længere er den ikke«, som hun siger.

Jette Skive peger på netop »sund aldring« som den primære forklaring på udviklingen og konstaterer, at de, der bliver visiteret til hjemmehjælp, gennemsnitligt modtager stort set samme antal timer som for 10 år siden.

»Det er rigtig dejligt, at der er nogen, som træder til, og at man kan tilkøbe sig de ydelser, man ønsker sig.«

Nogle har råd til at tilkøbe hjælp, andre har ikke, nogle har pårørende, der kan hjælpe, andre har ikke. Hvad tænker du om den potentielle ulighed, det giver?

»Min nabo har en Porsche. Jeg må nøjes med en Renault. Sådan er livet,« svarer Jette Skive.