Jurist: Den danske rugemor-lov skaber rod
I Danmark er den fødende kvinde pr. definition mor. Også selv om hun er rugemor og ikke biologisk mor til barnet. Danske regler skaber langvarig usikkerhed om forældreskab, lyder det fra forsker.
Den danske lovgivning om rugemødre medfører juridisk rod, tager ikke tilstrækkelig hensyn til barnets bedste, og er hverken optimal over for børnene, rugemødrene eller de forældre, som ønskede sig et barn.
Sådan lyder det fra jurist Frank Høgholm Pedersen, Institut for Kulturvidenskaber, SDU, som har forsket i brugen af surrogatmødre, såkaldt surrogati, i årevis.
»Man kan spørge, om den danske regulering af surrogati er hensigtsmæssig, og om den giver mening ud fra et hensyn om at ville beskytte både børn og graviditetsværterne (rugemødrene eller surrogatmødrene, red.) samt de kommende forældre. Mit svar er nej. Loven er ikke indrettet efter barnets behov og kunne være bedre over for alle de tre parter,« siger Frank Høgholm Pedersen.
Han peger bl.a. på, at det er til barnets bedste at få afklaret så tidligt som muligt i livet, hvem der skal være barnets juridiske forældre og have forældremyndigheden.
»Så kan forældre, der får børn via surrogati, i lighed med andre forældre få ro til at koncentrere sig om deres børn og ikke om jura. Men de danske regler lægger op til langvarig usikkerhed om, hvem der i sidste ende skal anerkendes som den juridiske mor, ligesom reglerne juridisk set stiller både barn, graviditets-værten og forældrene helt anderledes, end de selv ønsker. Den danske regulering af surrogati har desværre aldrig været specielt fokuseret på børnenes trivsel,« siger han.
Er lovligt i udlandet
Som Jyllands-posten skrev lørdag rejser et stigende antal danskere – både heteroseksuelle par, homoseksuelle par og nu også enlige mænd – til udlandet for få børn via rugemor. Den trafik er opstået, fordi det i flere lande er blevet lovligt at betale en kvinde for at bære, føde og afgive et barn, som hun ikke selv er genetisk mor til.
Herhjemme er det kun muligt at benytte altruistiske rugemødre, altså kvinder, der bruger egne æg og uden betaling bærer og føder et barn til f.eks. en veninde eller en søster. Ganske vist forbyder de danske regler ikke, at man kan betale en rugemor for at føde ens barn, men de forbyder fertilitetsklinikker at deltage i den slags arrangementer. Og det gør det i praksis umuligt.
De danske regler siger også, at hvis man annoncerer efter en rugemor eller bruger en mellemmand til at finde hende, risikerer man bødeog fængselsstraf. Og hvis man herhjemme eller i udlandet har betalt en rugemor penge for at bære og føde barnet kan konsekvensen være, at myndighederne så ikke vil godkende ansøgningen, hvis den biologiske fars ægtefælle efter hjemkom- barnet. Også når barnet er født af en udenlandsk rugemor, og uanset om barnet er kommet til verden via rugemorens egne æg, donoræg eller æg fra en kvinde, som barnet efter planen skal bo med.
Oplever sig ikke som mor
»Vi ved fra international forskning, at graviditetsværterne (rugemødrene, red.) ikke oplever sig som mor til barnet og derfor ikke ønsker at stå med rettigheder og pligter som mor. Men efter de danske regler er hun mor. Det medfører, at hvis barnet umiddelbart efter fødslen har behov for lægehjælp, kan der være tvivl om, hvem der skal samtykke, ligesom barnet har arveret efter hende. Den slags skaber usikkerhed, og går stik imod det, de involverede parter ønsker,« siger Frank Høgholm Pedersen.
Der er også situationer, hvor et dansk par kommer hjem med et barn, som de begge er genetiske forældre til, men som en rugemor har båret og født, fordi kvinden ikke selv kunne gennemføre en graviditet. I de tilfælde kan den genetiske mor, hvis hun og barnets far har ydet økonomisk kompensation til rugemoren, ikke blive juridisk mor til barnet.
Ifølge Frank Høgholm er anbefalingerne fra forskere internationalt, at surrogati – i lighed med så meget andet – fungerer bedst med klarhed og åbenhed. Og jo mere juraen skaber klarhed og er i samklang med, hvad graviditetsværten og de kommende forældrer ønsker, jo bedre kan der være åbenhed om arrangementet, hvilket er til fordel for barnet.