BARN MED RUGEMOR

Et stigende antal danskere rejser til udlandet for at bruge en rugemor, og som noget nyt benytter også enlige mænd nu rugemødre til at opnå drømmen om et barn.

Ifølge forskere er udgifterne normalt mellem 750.000 til 1,5 mio. kr.

Som Jyllands-posten berettede lørdag har mindst otte danske enlige mænd og mindst 30 homoseksuelle mænd i parforhold benyttet rugemødre. Det er dog stadig hovedsageligt heteroseksuelle par, som er draget til f.eks. USA, Mexico, Indien eller Thailand for at få børn på denne måde.

Det er i dag sjældent, at rugemødre benytter deres egne æg. En rugemor kaldes også for graviditets-vært, når hun ikke er genetisk relateret til barnet.

sten søger om at stedbarnsadoptere barnet.

»Surrogati er lovgivningsmæssigt udfordrende. Fra det øjeblik, et barn er født, må det handle om det konkrete barn og ikke om abstrakte normer. I en del stater i USA ses det som noget positivt, at en kvinde kan vælge at hjælpe et barnløst par. Og når det findes i flere lande – også vestlige – som en lovlig vej til at få børn, vil folk rejse ud og benytte sig af muligheden. Det kommer der danske børn ud af, fordi far er dansk,« siger Frank Høgholm Pedersen.

I modsætning til flere andre landes regler siger de danske, at den fødende kvinde pr. definition er mor til