Præsident hædrer en stor dansk tysker
Fritz Bauer var dansk statsborger – og tysker. Søndag mindes han i Frankfurt.
Det er ikke hver dag, at en afdød dansk statsborger hædres af Tysklands forbundspræsident ved en ceremoni i Paulskirche, en historisk bygning i Frankfurt. Men det er, hvad der sker søndag, når Fritz Bauer mindes af landets statschef, Frank-walter Steinmeier.
Bauer (1903-1968) var en af forbundsrepublikkens fremmeste jurister, om end temmelig omstridt, mens han levede. Han var født i Stuttgart og erklæret ateist, men familien var jødisk, og således måtte han efter jurastudiet og en dommergerning i Weimarrepublikken – det kaotiske, men demokratiske mellemspil op til Det Tredje Rige – flygte. Bauer, der var på venstrefløjen, søgte som mange meningsfæller til Danmark. Han boede i København fra midten af 1930’erne til 1943, da han igen måtte flygte, nu til Sverige, hvor han grundlagde et tidsskrift med Willy Brandt, den senere tyske forbundskansler.
Maltagade
Han vendte tilbage til Danmark ved Befrielsen, med adresse i Maltagade i Sundbyøster. Brandt besøgte ham nytår 1946. Da Brandt nogle år efter var ved at stige til tops i Berlin, søgte denne at få sin bekendt til byen som øverste statsadvokat.
Det glippede, men Bauer fik det tilsvarende embede i Hessen. Her, i Frankfurt, stod han for den såkaldte Auschwitz-proces 1963. Personale fra koncentrationslejren var anklaget, og overlevende, især fra Israel, deltog som vidner. Bagefter var Auschwitz for første gang en del af den brede tyske bevidsthed. Indtil da havde de fleste vendt Holocaust – mordet på 6 mio. jøder – ryggen; mange jurister havde ligefrem modarbejdet en retsforfølgelse, fordi de selv havde tjent naziregimet. Bauer blev udsat for trusler og anden forfølgelse. Bl.a. af den grund førte han et tilbagetrukket privatliv. Hans danske hustru – ægteskabet var indgået for at sikre ham opholdstilla- delse – var blevet i København. Som socialdemokrat var han imidlertid et kendt navn også i Danmark, med forbindelse til de senere statsministre H. C. Hansen, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag.
I Frankfurt gav Bauer, i al hemmelighed, den israelske efterretningstjeneste et tip om, hvor den kunne finde Adolf Eichmann, der var med til at planlægge Holocaust. Israelerne overmandede Eichmann ved et busstoppested nær Buenos Aires 1960 og henrettede ham to år efter.
Hædringen
Bauer døde søndag for 50 år siden, åbenbart alene i sin lejlighed i Frankfurt. Det er i den anledning, at han hædres af forbundspræsidenten. Dødsfaldet er aldrig blevet fuldt opklaret. Meget tyder på, at det skyldes bivirkninger af medicin eller et hjerteanfald, men et mord kan heller ikke udelukkes. Med til historien hører, at han skal have været homoseksuel, hvilket på det tidspunkt blev betragtet som en skændsel; han var så tidligt som 1936 til