Skønne revyperler fra dengang og nu
Indtagende sommerrevy fuld af dejlige viser og tekster fra de seneste 75 års revyer.
RØDVIG REVYEN
Kapelmester: Stuart Goodstein Iscenesættelse: Max Hansen Varighed: To timer
Til den 4. august Navnet, Rødvig Revyen, er nyt, men idéen er stadig den samme – at tage gamle revyperler og give dem frisk liv på scenen og, i heldigste fald, en overrumplende aktuel drejning.
Som når ”Jacobsen” – Erika Voigts hit fra 1948 – pludselig bliver et bud på #Metoo-bevægelsen, eller når ”Mariehønen” – Ib Schønbergs ditto fra 1954 – fortolkes som en ung piges pusterum i en moderne og fortravlet hverdag.
Men ikke alt er lige gammelt. Flere af numrene husker vi fra det seneste årti. Rasmus Krogsgaards søde duet om mødet med skatte- væsenet, Kasper D. Gattrups morbide bedemand, Rikke Buch Bendtsens skønne udgave af den leverpostejsfarvede sexolog fra Cirkusrevyen 2011, og Søren Pilmarks ”Ka’ kvinder ik’ forstå” fra 2007, grinagtigt fortolket af Gattrup og Max Hansen som to småsyge pjevsemænd.
Allerdejligst er imidlertid de gamle numre. Et potpourri, der hylder revyens kvinder, en swingende udgave af Swe-danes, Charlotte Amalie Kehlets bud på visen om den svigefulde ”Styrmand Mohr” eller Kasper D. Gattrups fortolkning af Osvald Helmuths ”Langt til Rungsted”, så man virkelig mærker, hvor charmerende et lystspiltalent Gattrup besidder.
Og nu vi er ved Osvald. Max Hansens version af ”Den sidste bon” fra 1953 er fornem revykunst, som det meste af revyen i øvrigt er det.
Fordi Hansen og co. stedse dæmper sig ned, sætter inderligheden og sødmen i centrum og formår at give den loyale fortolkning et moderne anstrøg.
Derfor er vi i særdeles indtagende revyselskab på den gamle kro i Rødvig.