Dagpenge til Eu-borgere er jo et brud på ejendomsretten og imod vores grundlov

Michael Ruge cand.polit., Hillerød

Jeg sidder helt lamslået: EU'S ministre har besluttet, at en Eu-borger, der har været i arbejde i 11 måneder, før han eller hun kommer til Danmark, blot skal arbejde i en måned i Danmark for at få danske dagpenge.

En dansker skal have været medlem af en a-kasse i et år med arbejde og kontingentindbetaling for at få dagpenge og skal endvidere have haft arbejde i tre måneder, umiddelbart før der kan udbetales ved ledighed. Det er en klar forskelsbehandling rettet mod danske a-kassemedlemmer.

Min forbløffelse går ikke så meget på, at EU beslutter den slags ting. Den har jo i årevis på flere forskellige områder forsøgt at gøre det danske velfærdssystem til alle EUborgeres velfærdssystem, selvom en af de fire undtagelser jo er, at vi ikke er Eu-borgere. Min forbløffelse går på, at det overhovedet er den danske regering, der skal forhandle denne sag:

A-kasserne er private, kollektive forsikringsselskaber, hvor medlemmerne betaler for administrationen samt ca. to tredjedele af udgiften til dagpenge – og den sidste tredjedel får staten jo alligevel tilbage, fordi man skal betale indkomstskat af dagpengene, selvom man normalt ikke skal betale skat af udbetalinger fra sit forsikringsselskab.

Så hvordan kan staten i det hele taget diskutere denne sag med ministerkollegerne i EU? Der er jo tale om brud på ejendomsretten. Det er ikke deres penge – grundlovsbrud.

Og det hele bliver endnu mere grotesk, når man kan konstatere, at staten gennem de sidste mange år ligefrem har haft milliardoverskud på dagpengene. Men det er der selvfølgelig ikke så mange, der ved, for staten har forsøgt at skjule det godt og grundigt i bogføringen.

Hvis vi blot ser på finansloven for 2018, kan man under § 17 Beskæftigelsesministeriet se udgifter til dagpenge, konto 173201: 15,5 mia. kr. til statsanerkendte a-kasser; kommunal medfinansiering 10,2 mia. kr., hvilket giver en nettoudgift på 5,3 mia. kr. – tror man.

Men da man ved, at der også kommer alle de indbetalte penge fra akassernes medlemmer, begynder man naturligvis at lede efter, hvor de står. Man finder dem under ”Fællesudgifter” konto 173151, hvor det fremgår, at der er budgetteret med en indkomst på yderligere 10,8 mia. kr. fra a-kasserne.

Hvordan kan en indbetaling blive en fællesudgift? Det er jo direkte misvisende bogføring, og det har det været i årevis.

Hvis denne indbetaling havde stået sammen med indbetalingen fra kommunerne, ville enhver kunne se, at staten i 2018 regner med et overskud på dagpengene på 5,5 mia. kr.

Der kan kun være to årsager til at lægge indtægten fra a-kassemedlemmerne ind under fællesudgifter:

1. Økonomerne i Beskæftigelsesministeriet, der har bogført det, og økonomerne i Finansministeriet, der har samlet det i finansloven, og økonomerne og revisorerne i Rigsrevisionen, der har gennemset statsregnskabet, har en ualmindeligt dårlig uddannelse i at opstille et retvisende budget og regnskab.

2. Man ønsker bevidst at skjule, at dagpengene er blevet en overskudsgivende virksomhed for staten og har været det siden 2011, hvor man besluttede, at kommunerne skulle være medfinansierende.

Aftalen var ganske vist, at så skulle staten betale for jobcentrene med et tilsvarende beløb, men man kan konstatere, at de statslige overførsler til kommunerne har været stort set uændrede siden 2011, så man har sikkert overført til job- centrene, men så sparet tilsvarende på et andet område. Kommunerne ser ud til at være blevet snydt på dette område.

Under alle omstændigheder må man konkludere, at staten mener sig berettiget til at bestemme over udbetalingen af dagpenge og kriterierne for dagpenge – ikke blot til udenlandske Eu-borgere, men også til danske a-kassemedlemmer – uden at bidrage til systemet, men tværtimod tjene på systemet i milliardbeløb, der overgår, hvad man skændes om i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.

Ville det ikke være mere rimeligt, at man overlod styringen af dagpengene til a-kasserne, der så burde styre det gennem medlemsdemokratiet?

I stedet for overhovedet at indgå i diskussionen om dagpengeudbetaling til Eu-borgere på vilkår, der er langt bedre end for danske akassemedlemmer, burde beskæftigelsesministeren så ikke bare have afvist at tage diskussionen ved at henvise til, at der er tale om en privat forsikringsordning?

Det er en klar forskelsbehandling rettet mod danske a-kassemedlemmer.