For tyskerne er det en kæmpe katastrofe at tabe
Otto Berker pensionist Bjerringbro
Enhver, som så det elegante og præcise frispark, udført af topspilleren Kroos, som førte til tysk sejr mod Sverige ved VM i fodbold i Rusland, må indrømme, at det var et spark, man ikke glemmer så hurtigt. Men det efterfølgende hovmod og arrogance af to tyske ansatte fra det tyske fodboldforbund, DFB, mod de svenske officials, glemmer man heller ikke med det samme. Der hjælper heller ikke nogen undskyldning bagefter. Her kom den sande tyske karakter til syne. At tabe er der ingen, der vil, men ligefrem at vise foragt for modstanderen er lige for meget.
For nylig fandt jeg en artikel i JP om, hvordan tyskerne tror, at udlandet ser på dem. Her har vi endnu en gang set det sande tyske ansigt. Second to none er vist nok devisen, som man kan bruge til karakterisering af tyskere. Det er kun mig, der tæller. At tabe er der ingen, der vil. Men for tyskere er det en katastrofe. Uanset om det er i fodbold eller ved andre hændelser.
Herremennesket gik ikke under sammen med nederlaget i Anden Verdenskrig. Det kan man ikke afskaffe med et klik. Det levede og lever stadig i bedste velgående.
Som tidligere tysk statsborger, i hvert fald de første 44 år, kan jeg tillade mig at udtale mig om tysk karakter. Heldigvis forlod jeg Tyskland i mine unge dage. Og ved I hvad? Det var det bedste, som kunne ske i mit liv.
Her var det kun to officials fra den tyske bænk, men se bare på EU. Her har man indtryk af efterhånden, at den officielle Eu-magt sidder i Berlin og ikke i Bruxelles. Uden Frau Merkel fra Tyskland sker der ingenting, og indtrykket er nærmest, at man ikke tør at afgøre sager uden Berlins samtykke.
Hvordan var det nu, den gamle kansler Kohl sagde efter den så- kaldte genforening i 1990? Det forenede Tyskland må respektere de mindre lande i Europa. Jeg kan ikke se, at der er meget tilbage af hans hensigt. Nye kræfter er kommet til magten, og den tyske dominans er mere tydelig end nogensinde før. Hvis nogen tror, at vi får et forenet Europa, så kan jeg berolige modstanderne, og tilhængerne må tro om igen. Berlin vil aldrig, og jeg siger aldrig, opgive sin økonomiske magt og dermed store indflydelse.