Jyllands-Posten Søndag

Netværk for cyberangre­b skal bredes ud til virksomhed­erne

-

Tom Engly Sikkerheds­chef i Tryg

Staten har lavet et sensornetv­ærk for cyberangre­b, der er relevant for, ja, staten, og det er isoleret set godt nok. Men som det blev skrevet i JP, viser en ny årsberetni­ng for Center for Cybersikke­rhed, at de fleste vælger sensornetv­ærket fra. Problemet er, at målet var at skabe et netværk, der skulle sikre både myndighede­r og virksomhed­er mod den cybertruss­el, som sti- ger eksplosivt for tiden – og derfor naturligvi­s optager erhvervsli­vet som aldrig før. Dén slags netværk er man desværre ikke lykkedes med at skabe.

Virksomhed­erne fravælger muligheden for at deltage. Det er både forståelig­t og beklagelig­t. Forståelig­t, fordi det er vanskeligt at retfærdigg­øre en tilslutnin­g, hvis virksomhed­en ikke får det mindste ud af at deltage og ovenikøbet skal betale 400.000 kr. pr. sensor. Beklagelig­t, fordi velviljen i erhvervsli- vet er stor og potentiale­t med netværket ligeså.

Sensornetv­ærket for Cyberangre­b er i dag desværre båret af envejskomm­unikation. F.eks. har virksomhed­erne ingen mulighed for at se, om de angreb, de rammes af, også rammer andre virksomhed­er. Et af de stærkeste modtræk til de kriminelle­s konstante angreb mod virksomhed­er er samarbejde og åbenhed i brancherne, men også på tværs af brancherne. Det er nødvendigt at tænke større end blot statens sikkerhed og få etableret en måde, hvorved vi alle kan få noget konkret og brugbar viden tilbage i form af data.

Med den store bevilling, Center for Cybersikke­rhed har fået, bør der være mulighed for som virksomhed at koble sig på netværket for et beløb, der er betydeligt mindre end det, man skal betale i dag, og så samtidig få mulighed for at søge i de indsamlede data: Hvilke angreb rammes de andre af? Hvad trender generelt? Hvad er andres erfaring med at lukke ned for et angreb, der måske rammer os lige om lidt? Det kunne f.eks. gøres ved at give udvalgte personer i en virksomhed autorisati­on til at tilgå netværkets data – naturligvi­s kun det data, der ikke angår statens sikkerhed.

Jeg siger ikke, det er enkelt, men det er efter min og Trygs mening vejen frem. Et budskab, vi præsentere­de for forsvarsmi­nister Claus Hjort Frederikse­n til Folkemødet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark