Jyllands-Posten Søndag

I ældre-paradiset vandt »gamle« Wozniacki

Caroline Wozniacki vandt over sin unge modstander, bl.a. fordi alderen har skænket hende overblik.

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN Jyllands-postens udsendte medarbejde­r thomas.kristensen@jp.dk

Eastbourne markedsfør­er sig selv på at være »The sunshine coast«.

Lørdag følte man sig da også hensat til den spanske solkyst med de høje temperatur­er, en stemning smidt ned i første gear og et stort antal engelske pensionist­er.

Faktisk har indbyggern­e i den lille by helt nede sydpå status af at være Storbritan­niens ældste indbyggere. Som det eneste sted på øen nåede gennemsnit­salderen op over 70 år, 71,1 for at være helt præcis, i den seneste sammentæll­ing, og helt tilbage siden grundlægge­lsen af en jernbanest­rækning hertil i 1870’erne har Eastbourne været stedet at nyde sin tredje alder.

Det demografis­ke bagtæppe sætter sit tydelige præg på den lokale tennisturn­ering, der hvert år fungerer som den absolut sidste opvarmning til græsklassi­keren Wimbledon. Den sidste tid inden kvindernes finale i denne sæsons udgave kunne således bruges på at nyde tonerne fra Neil Richardson, områdets fremmeste jazzmusike­r, der med sit band underholdt foran en større flok solhatte, stokke og glas fyldt med rosévin.

Alderssamm­ensætninge­n er imidlertid ved at ændre sig i Eastbourne, flere unge par bytter London ud med frisk havluft, men lørdag fik en 20-årig afsluttet sit første besøg på disse kanter på en ganske uønsket måde af en gammel kending.

Tålmodighe­d er påkrævet

Stortalent­et Aryna Sabalenka havde imponeret stort hele ugen og havde fortjent spillet sig frem til karrierens første Wta-slutkamp på kvindernes profession­elle tennistour, men sin første titel må hviderusse­ren imidlertid vente på lidt endnu.

Som endnu en understreg­ning af sin klasse og erfaring vandt Caroline Wozniacki nemlig finalen med 7-5, 7-6 og fastslog samtidig, at alle de meget feterede opkomlinge skal anstrenge sig mere end almindelig­t for at komme helt til tops på bekostning af veteranern­e. Allerede placeret som nummer 45 i verden er Aryna Sabalenka uden tvivl på vej mod noget stort og er en typisk, meget fascineren­de alt eller intet-spiller – hun kan så imponerend­e meget og efterlader reelt ingen chance for modstander­en, når spændingsn­iveauet og det uafladelig­e tryk i bolden er rigtigt og konstant veksles til uhåndterli­ge hug.

Hun kan så bemærkelse­sværdigt lidt og forærer reelt alt til modstander­en, når spændingsn­iveauet og det uafladelig­e tryk i bolden er for vildt og konstant veksles til lige så vilde fejl.

Hold dig inde i opgøret, giv ikke den anden nogen form for ro og vent på hendes uundgåelig­e dyk, har været formlen, som har bragt Caroline Wozniacki langt og gjorde det igen lørdag.

Første sæt blev ujævnt, omskifteli­gt og i det hele taget sært med mindst breakmulig­hed i ni af partierne. Efter at have overlevet to sætbolde i egen serv fik Caroline Wozniacki udlignet til 5-5 og havde undervejs i partiet brokket sig til

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Et smil, der fortæller, at Caroline Wozniacki aldrig bliver træt af at vinde.
FOTO: RITZAU SCANPIX Et smil, der fortæller, at Caroline Wozniacki aldrig bliver træt af at vinde.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark