Dr. Holm: Ingen når os til sokkeholderne

Man kan og skal kritisere Jens-christian Holm, mener han. Men ingen kan tage fra ham, at han har skabt den bedste model til at få børn til at tabe sig, lyder det fra ham selv.

På din hjemmeside skriver du, at ”I Danmark har tusindvis været i behandling for deres overvægt med metoden, og det er videnskabeligt bevist, at 75-85 pct. af patienterne opnår et vægttab”. Har du belæg for at sige, at det er videnskabeligt bevist? ej, jeg knytter mig ikke til et enkelt videnskabeligt bevis – det er noget, du siger. Men vi har 25-35 publikationer, som har set på resultaterne både i hospitals- og kommunalt regi. Og her er tallene de samme. Mellem 75 og 80-85 procent har vægttab plus reduktion af overvægtsrelaterede komplikationer. Det er meget konsistente resultater og en af styrkerne. Og husk på, at der har været 6-8 eller måske 10 medforfattere til hver artikel. Forskellige mennesker, forskellige læger, forskellige undersøgelser. Det vil sige, at hvis jeg skulle have manipuleret, skulle jeg have manipuleret en forfattergruppe på 50, som ville have brudt deres lægeløfte, som de har skrevet under på, at de ikke ville gøre.«

NDet er ikke noget, jeg siger. Du skriver udtrykkeligt på din hjemmeside - drholm.dk - at ”det er videnskabeligt bevist, at 75-85 pct. af patienterne opnår et vægttab”?

»Korrekt. Enig i, at ordet bevist er en tand for meget,« siger Jens-christian Holm, der efterfølgende to gange har ændret formuleringen på sin hjemmeside, så der nu står, at det er "videnskabeligt vist", at 65-85 pct. af patienterne taber sig med behandlingen.

Hvorfor skrev du så, at det er "videnskabeligt bevist"?

«Det er, fordi vi mener, at det er en korrekt referering af vores kliniske studier.«

Du erkender nu, at det ikke er "videnskabeligt bevist", men "videnskabeligt vist" - hvad mener du med det?

»Jeg er ikke enig i din præmis. Med "videnskabeligt vist" henviser jeg til mange publikationer, som alle har set på resultaterne både i hospitals- og kommunalt regi. Og her er tallene de samme. Mellem 70 pct. og 80-85 pct. har vægttab. Når jeg skriver "vist", er det for at understrege, at jeg ikke knytter mig til et enkelt videnskabeligt bevis, men en række publikationer.«

Gå for lud og koldt vand

Er Holbæk-modellen bedre end andre kendte behandlingsmetoder i forhold til overvægtige børn?

»Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, at der er andre kendte behandlingsmetoder, som når os til sokkeholderne. Forestil dig året 1352 – starten af middelalderen. Pesten hærgede Europa, og 35 pct. af den europæiske befolkning døde som fluer. Man sagde dengang, at folk havde syndet imod Guds regler og bibelen. Pointen er, at det var forkert. Det var bakterier. Først da man forstod det 6-700 år senere, kunne man lave noget, der minder om en rationel behandling. Der har lige været pestudbrud i Madagaskar, men nu ved vi, hvad det er, og nu kan vi behandle det. Dengang anede man ikke, hvad man havde med at gøre. Min analogi går ud på, at min model forstår, hvad overvægt er, og handler rationelt, hvorimod de tidligere metoder – Små Skridt, og hvad de hedder alle sammen – roder rundt i den mørke middelalder.«

På din hjemmeside henviser du til forskellige videnskabelige studier. Vi har fået professor John Brodersen og Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Cochrane Centret, til at kigge på dem. Brodersen siger, at det videnskabelige grundlag er for tyndt til at kunne sige så klart og bombastisk, som du gør, at din metode virker. Alene fordi du ikke har en kontrolgruppe. Hvad siger du til det?

»Det er rigtigt – det har han i princippet ret i. Det store problem er, at der ikke er lavet kontrollerede forsøg. Men grunden til det er, at det i princippet vil være uetisk. Hvis man vælger at tage 500 eller 1.000 børn og behandler dem, og samtidig tager 500 eller 1.000 børn og lader dem gå for lud og koldt vand – det er en kæmpe etisk problemstilling.«

Men der siger han, at man selvfølgelig ikke skal give den ene behandling og den anden ingen behandling. Man skal tilbyde kontrolgruppen den p.t. bedste behandling, som man kender?

»Et sådan studie vil koste rigtig mange penge. Jeg har søgt som en gal via Trygfonden og andre steder for at kunne etablere det studie, som han netop sidder og påpeger, og som jeg er enig i vil være fantastisk at lave. Og det er også grunden til, at jeg sidder og snakker med amerikanerne om, at vi måske kan lave det studie i USA. For jeg er enig – jeg kan godt se, hvad han mener. Men jeg mener samtidig, at vi har en forpligtelse til at gøre det så godt, som vi overhovedet kan lige nu og her. Indvendingen er rigtig, men skal vi så bare lade være? Hvis man ikke handler, fordi man synes, at man mangler det studie, svigter man børnene og sit lægeløfte.«

Du siger, at din model er andre modeller overlegen. Det kan man vel ikke sige, når man ikke har holdt den op imod en kontrolgruppe?

»Nej, i princippet kan man ikke sige det. Og hvorfor siger vi det så alligevel? Jeg møder patienter, børn og specielt voksne i tårer, og jeg møder behandlere fra hele Danmark, som har behandlet med de metoder, der ikke virker, og som står desperate tilbage. Så får de vores model i hænderne. Forestil dig en sundhedsplejerske i en kommune i Danmark. Forestil dig, at hun har interesseret sig for overvægt i ti år. Forestil dig, at hun har brugt den gamle model i ti år. Forestil dig, at hun bliver trænet af os, og at hun har brugt vores model i to til tre år. Forestil dig, at hun oplever med sine patienter, at vores model hjælper. Det kan du ikke lade sidde overhørig. 800 sundhedsplejersker i 60 kommuner, som melder det samme tilbage. Det kan du ikke bare ignorere. Så når jeg siger det, er det ikke kun på grund af studierne, men også på grund af patienternes tilkendegivelser, behandlernes tilkendegivelser og datastabilitet. For hvis jeg skal være helt ærlig, hånden på hjertet, så har jeg skabt en model, som er stærkere, end hvad jeg havde drømt om for ti år siden. Det bliver vi nødt til at kunne snakke om.«

Du tilbyder en intervention og lover patienterne noget, som du ifølge eksperterne ikke har belæg for at love dem. Eksperterne kalder det uetisk og tangerende til videnskabelig uredelighed. Hvad siger du til det?