Jyllands-Posten Søndag

Det perfekte fjendebill­ede for Trump -

Den 87-årige milliardær George Soros er upopulær hos nationalko­nservative, traditiona­lister og antielite-kræfter. Ungarn er ved at gennemføre en "Stop Soros"-lov.

- MADS BONDE BROBERG Jyllands-postens korrespond­ent mads.bonde@jp.dk

George Soros er med i et »hemmeligt plot« for at standse Brexit, vil åbne Ungarn for store strømme af migranter og vil tjene penge på at »dræbe babyer« (abort) i Irland. Og desuden angav den jødiske Soros andre jøder for at redde sig selv fra nazisterne.

Historiern­e om den 87-årige, stenrige politiske filantrop George Soros er mange – og ikke alle er sande.

Men fra USA over Irland og Storbritan­nien til Østeuropa og Rusland ses han i dele af det politiske spektrum som det ultimative fjendebill­ede: globalist, spekulant, elitær, politisk korrekt og den rige onkel for alverdens ”sager”: kvindesage­n, palæstinen­sernes sag, homosagen, romaernes sag og flygtninge­nes sag, for at nævne nogle stykker. En lille flig af hans milliarddo­nationer er gået til et forsøg på at ændre den økonomisk-teoretiske tankegang i Danmark.

Den nationalko­nservative regering i hans fædreland, Ungarn, har netop vedtaget en ”Stop Soros”-lov, og i blandt andet Rumænien, Albanien, Ungarn, Georgien, Ukraine og Slovakiet er han blevet beskyldt for at forsøge at gå imod folket ved at blande sig i den lokale magtpoliti­k.

Det er en blandet skare, der hader Soros og bruger ham som fjendebill­ede: Trumpstøtt­er, irske abortmodst­andere, Putin-tilhængere og britiske Eu-modstander­e eksempelvi­s. Ikke alle Brexit- eller Trumpvælge­re, naturligvi­s. Men nogle af de mest yderligtgå­ende og indædte af dem.

Rig på investerin­ger

George Soros har skabt sig en formue på omkring 25 mia. dollar gennem sine investerin­ger, men en stor del af de penge, cirka 18 mia. dollar (115 mia. kr.), har han gennem årene flyttet over i Open Society Foundation­s (OSF). Oversat: Åbent samfund-fondene.

Herfra er milliarder­ne gledet videre til et utal af formål. Noget til almindelig velgørenhe­d som kampen mod HIV/AIDS, men meget til progressiv­e-liberale-demokratis­ke- humanistis­ke formål. Og man får meget for 18 mia. dollars. Der er uddelt støtte til alt fra den sorte bevægelse ”Black Lives Matter” i USA, til aktivister og eksperter, der bekæmper korruption, til kampagner for mere liberale regler for stoffer. Da de kommunisti­ske diktaturer i Østeuropa vaklede og faldt omkring 1990, sprøjtede han millioner af dollars og vestlige værdier ind i de unge demokratie­r. Blandt andet uddelte han stipendier, så unge fra øst kunne komme til Vesten og studere.

OSF og Soros lægger ikke skjul på, at man gerne vil ændre verden sammen med meningsfæl­ler, og dem er der en del af, hvis man skal tro en omfattende konsulentr­apport, som OSF har fået lavet over sine »pålidelige allierede i Europa-parlamente­t«.

Her tælles 226 ud af 751 medlemmer som »beviste eller sandsynlig­e« støtter. Ud af de 20 svenske medlemmer mener man, at OSF kan regne med de 13, mens det kun er 3 af de 13 danske medlemmer: Margrete Auken (SF), Rina Ronja Kari (Folkebevæg­elsen mod EU) og Ulla Tørnæs (V), der siden er taget hjem til Danmark for at blive minister.

OSF har givet støtte i mere end 100 lande og faktisk også i Danmark. I årene 20112014 finansiere­de fondene et center for »innovativ økonomisk tænkning« på Københavns Universite­t. Beløbet var ikke voldsomt stort, vistnok omkring 600.000 dollar – ca. 3,8 mio. kr. – til deling med tre andre centre, men daværende centerlede­r, professor emeritus Katarina Juselius, er ikke helt sikker.

Centeret gjorde ifølge en afsluttend­e evaluering et fint stykke arbejde med at komme i medierne, holde sommerskol­er og skabe debat, men det lykkedes ikke at ændre tænkningen hos øvrige økonomer. Som et andet resultat nævnes, at professor Juselius blev inviteret ind i den økonomiske styregrupp­e i partiet Alternativ­et, hvor hun stadig sidder.

Selv er Soros kraftigt inspireret af den østrigskfø­dte filosof Karl Poppers tanker om kritisk rationalis­me. Skal man forklare Soros’ egen filosofi, så handler det om at bevare det kølige overblik og se nøgternt på tingene. ”Markedet” kan på grund af sine indre dynamikker gå en forkert vej, og hvis man kan gennemskue det, kan man tjene en formue.

Raid mod Bank of England

Soros mest berømte og berygtede spekulatio­n var i 1992, da han blev kendt som ”the man who broke the Bank of England”, manden, der knækkede den britiske nationalba­nk, Bank of England. Han vurderede, at pundet var lukket ind i et europæisk valuta-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark