»I sin forløsning overgår fodbold alt andet«

Hvor meget fylder fodbold i dit liv?

»Omkring 30-35 procent,” siger han og griner. ”Nej, det fylder sgu rigtig meget. Jeg læser om det, ser det, bekymrer mig omkring det. Jeg har fulgt Liverpool, siden jeg var 8-9 år, og går sjældent glip af en kamp. Jeg ser også en del anden fodbold, landskampe for eksempel, så det er en stor del af mit liv.«

Hvad giver det dig at se fodbold?

»Det er afslappende, som at tage en lur. Når jeg arbejder, kan jeg finde på at tage et break med en kamp og så kaste mig over arbejdet igen bagefter. Og så har det jo et socialt aspekt. Man kan få set nogle folk, man ellers ikke ville få at se, og uden at det behøver at være det helt store arrangement.«

Hvorfor er det lige den sport, der taler til dig?

»Der er så mange facetter og dramatiske muligheder. Det uventede, uforudsigeligheden, ligger hele tiden og lurer. Alle kan slå alle. Fodbold er en af de få ikke-koreograferede begivenheder, der stadig findes. I Hollywood tester man, hvilken slutning der fungerer bedst. I fodbold er det kun rammerne, der er iscenesat. Muligheden for noget unikt, noget enestående, er altid til stede, noget, som vi vil kunne huske 12 år frem i tiden. På den måde kan fodbold det samme som koncerter, når de er rigtig gode: Der er ikke noget før, ikke noget bagefter, man fortaber sig i nuet.«

Det ikke-koreograferede går vel igen i mange andre sportsgrene?

»Den store forskel ligger i, at fodbold i sin forløsning overgår alt andet, fordi der bliver scoret så sjældent. En håndboldkamp bliver nærmere afgjort på, når der ikke bliver scoret. Det samme med tennis. Bare se på, hvor meget fodboldspillere jubler, når de scorer. Det kommer så pludseligt. Nærmest, som om de ikke havde forventet, det kunne ske.«

Påvirker det dit forhold til spillet, at der dukker sager frem om korruption og skattesnyd?

»Det er bestemt noget, jeg tænker over. Mange har jo sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Rusland fik Vm-værtskabet, når man nu ved, hvor lidt de går op i at sikre gode forhold for f.eks. byggearbejderne på stadionerne. Det er da forstemmende. Da Sepp Blatter blev sat af (som Fifa-præsident, red.), troede man, at der ville komme en renhedsbevægelse. Men det er ikke sket. Man siger, at man ikke skal blande politik og sport, men fodbold bliver i allerhøjeste grad brugt politisk. Så hvorfor ikke gå ind og sætte nogle højere krav til de etiske principper, som fodbolden agerer ud fra?«

På trods af fodboldverdenens tvivlsomme selvjustits vender vi ikke blikket bort – hvordan kan det være?

»Det er jo ikke bare de høje herrer eller enkelte spillere, der definerer fodbolden. At holde med en klub eller et landshold handler om at dele en lidenskab med mange andre tusind fans. At stå sammen i både med- og modgang. Og det kan der være noget smukt i, som kan være svært at finde andre steder.«

Nu er vi to uger henne i VM – hvem vinder?

»Jeg er meget i tvivl. Ingen af de store hold har vist uovervindelig styrke. Men det ville være for letkøbt at sige Belgien eller Kroatien, blot fordi de er kommet godt afsted. Frankrig fucker som regel op. Jeg håber på England, som pr. definition aldrig vinder noget, men frygter, det bliver Brasilien, fordi Neymar slet ikke er til at bære.«