Jyllands-Posten Søndag

»Fodbold er en kontaktska­ber af rang«

-

Hvor meget fylder fodbold i dit liv?

»Fodbold fylder meget, rigtig meget. Jeg har altid selv spillet fodbold, men uden at være god til det. Jeg er bare glad for at spille det. Og så har jeg også altid set meget fodbold, både landsholde­t, dansk klubfodbol­d og så selvfølgel­ig Liverpool, som er min store passion.«

Hvordan begyndte din interesse for sporten?

»I Nørre Snede, hvor jeg stammer fra, spillede de fleste af os drenge fodbold. Så det var sådan set ikke noget, jeg overvejede, om jeg skulle eller ikke skulle, det var bare en del af det sammenhold og det kollektiv, vi havde i byen.«

Men fodbolden har hængt ved – hvad giver den dig i dag? »Fodbolden giver mig et afbræk fra den politiske verden, som jo generelt er meget seriøs og alvorlig, den er et slags frirum, hvor man kan tillade sig at være lidt dreng igen. I fodbold er det jo tilladt at være voldsomt engageret, og det er der måske ikke plads til så mange andre steder. Samtidig er fodbold en kontaktska­ber af rang. Har man en fodbold med på en campingpla­ds i Sydeuropa, så står der med det samme et par drenge, der vil være med.«

Hvorfor har fodbold en så stor tiltræknin­gskraft?

»Jeg tror, det handler om, at fodbold er så enkelt et spil. Har du en bold og to tøjbylter i hver sin ende, så er du i gang, og alle kan på en eller anden måde være en del af det. Der kræver håndbold eller badminton lidt mere.«

Og som tv-sport?

»Fodbolden bliver jo massivt markedsfør­t, fordi der er så mange penge i den verden. Det betyder selvfølgel­ig noget for, hvor mange der følger med. Men det handler også om, at det er så nemt at være tolvtemand. Man behøver ikke sætte sig ind i en masse komplicere­de regler. Og mon ikke, at Tipslørdag også har et medansvar for, at det er blevet så stort i Danmark. Mange af de fædre, der er opvokset med det, har jo givet interessen for fodbold videre til deres børn.«

Er der noget ved fodbolden i dag, som du gerne havde set var anderledes?

»Jeg synes, det har gjort skade på fodbolden, at der er så mange penge involveret. De store klubber er jo så rige, at hver gang, der dukker en ny stjernespi­ller op, så kan de lægge de penge, det kræver at købe ham. I USA, som jo ellers er mere liberalist­isk indstillet, har de en regel om, hvor mange penge klubberne har til rådighed. Det så jeg gerne, man også havde i Europa for simpelthen at ligestille holdene mere.«

Påvirker sagerne om korruption og skatteundd­ragelse dit forhold til spillet?

»Nej, men jeg synes, man skal skride hårdere ind over for den slags. Spillere som Messi og Ronaldo er kæmpestore rollemodel­ler, og det er absurd, at de kunne drømme om at svindle i skat, ikke mindst med tanke på de uhyrlige summer, de tjener. Hvorfor ikke gå ind og give en karantæne, der ville stoppe deres arbejde?«

Nu er vi to uger henne i VM – hvem vinder?

»Jeg håber på en finale mellem Danmark og England, men det er nok ikke så realistisk. Mon ikke det bliver Brasilien, der går hele vejen denne gang?«

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark