Jyllands-Posten Søndag

Længe ventet thriller-gys fra forfattere­n bag ”Gone Girl” og instruktør­en fra ”Big Little Lies”

Thriller-serien ”Sharp Objects” får premiere på HBO Nordic den 9. juli og er en af årets mest ventede serier. Den er baseret på en roman af Gillian Flynn, der også skrev den uhyggelige historie bag filmen ”Gone Girl”.

- HANNE MUNK kultur@jp.dk

Amy Adams har rollen som journalist­en Camille Preaker, der får til opgave at rejse tilbage til sin fødeby for at dække det, der ligner en ny seriemorde­r på spil. To teenagepig­er er blevet myrdet med et års mellemrum, og intet er, hvad det bør være, i den lille sydstatsby Wind Gap.

Heller intet er, hvad det bør være for Camille Preaker. Det viser sig hurtigt, at hendes redaktør havde en bagtanke med at sende hende ud på netop denne opgave, og det viser sig lige så hurtigt, at der var en god grund til, at hun strittede imod.

Preaker har et voldsomt alkoholpro­blem, og under sine langærmede bluser og sorte jeans i den stegende ørkenhede gemmer hun en mosaik af ar efter i årevis at have skåret i sig selv. Svaret på hvorfor, og hvilken forbindels­e det måske/måske ikke har til mordene, skal ikke afsløres her.

Ét er i hvert fald klart – hun er ikke den eneste i Wind Gap, der ser stort på at blande alkohol og kørsel, og indimellem bliver portrættet af den lille sydstatsby næsten for klichéfyld­t, men historien er spændende, så det er svært ikke at blive fanget.

Instruktør fra ”Big Little Lies”

Det er tydeligt, at ”Sharp Objects” er skrevet af samme forfatter, som skrev ”Gone Girl”-romanen, der også blev til en David Fincher-film med samme titel. I ”Gone

Girl” forsvinder Nicks (Ben Affleck) kone, og inden længe er han politiets hovedmistæ­nkte i en mordsag. I virkelighe­den er konen dog i live, og det er hende, der har sat hele miseren op. Og det er hende, der ender med at slå ihjel.

Også i ”Sharp Objects” ligger forudindta­gede opfattelse­r af, hvad kvinder er i stand til at gøre af grusomme ting, som skyklapper, der skærmer for byens egentlige monstre. Undertegne­de har endnu ikke set seriens afslutning, da den ikke har været tilgængeli­g for pressen, men noget kunne tyde på, at ”Sharp Objects” slutter med et plottwist.

Der er også god sandsynlig­hed for, at man vil synes om ”Sharp Objects”, hvis man var fan af serien ”Big Little Lies” med Reese Witherspoo­n og Nicole Kidman. Bag ”Sharp Objects” står nemlig samme instruktør, Jean-marc Vallée, og ligesom ”Big Little Lies” kredser ”Sharp Objects” om, hvordan utilgiveli­ge ting kan ske bag facaden i et lille samfund, uden at nogen reagerer på det. Også selv om flere end først antaget er klar over, hvad der foregår.

Som der bliver sagt i ”Sharp Objects”: »Problemer begynder altid, længe før man virkelig, virkelig får øje på dem.«

Det er i hvert fald tilfældet for den lille by Wind Gap, men i særdeleshe­d også for journalist­en Camille Preaker.

THRILLER ”SHARP OBJECTS”

Emmer af klam uhygge

”Sharp Objects” er absolut en binge- værdig thriller, der byder på en bred vifte af stærke, men forskruede kvinder, og allerede fra første scene introducer­es man til en stemning af klam uhygge, der varer ved serien igennem.

Særlig tydelig er den i hjemmet hos Preakers velhavende mor, Adora, og lillesøste­ren Amma.

Søsteren er ved første øjekast morens engel, der høfligt vimser rundt i det store hus og er næsten uhyggeligt optaget af et dukkehus, der er identisk med det virkelige hus. Men når mørket falder på, tager lillesøste­ren ballekorte shorts og rulleskøjt­er på og løber ud i natten, hvor hun slipper væk fra dukkehuset ved hjælp af stoffer og alkohol.

Hun ligner nok søsteren mere end som så, og i virkelighe­den handler ”Sharp Objects” mere om at udrede, hvad der ligger bag Camille Preakers traumer, end om mordet på de to piger.

Men mon ikke der er en sammenhæng? Premiere den 9. juli på HBO Nordic.

Otte afsnit a 60 minutter.

En ”limited”-serie, hvilket betyder, at der kun kommer denne ene sæson.

Medvirkend­e er: Amy Adams (”Arrival”), Patricia Clarkson (”Den grønne mil”), Chris Messina (”Away We Go”), Eliza Scanlen (”Home and Away”), Elizabeth Perkins (”Weeds”) og Matt Craven (”X-men: First Class”).

Instruktør er: Jean-marc Vallée, der også stod bag ”Big Little Lies” og den Oscar-vindende spillefilm ”Dallas Buyers Club”.

Baseret på en roman med samme titel af forfatter Gillian Flynn, som også har skrevet thrilleren ”Gone Girl”.

Er skabt af ”Buffy the Vampire Slayer”-produceren Marti Noxon.

Lignende serier er: ”Big Little Lies” (HBO Nordic) og ”Safe” (Netflix).

 ?? FOTO: HBO ?? Den 43-årige amerikansk­e skuespille­r Amy Adams, der fem gange har været nomineret til en Oscar, har den altoversky­ggende hovedrolle som journalist­en Camille Preaker, der forsøger at opklare mordet på to teenagepig­er i sin hjemby, den lille sydstatsby...
FOTO: HBO Den 43-årige amerikansk­e skuespille­r Amy Adams, der fem gange har været nomineret til en Oscar, har den altoversky­ggende hovedrolle som journalist­en Camille Preaker, der forsøger at opklare mordet på to teenagepig­er i sin hjemby, den lille sydstatsby...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark