Fra fattigdom og øretæver til rapgud og provokatør
Roskilde Festivals største navn, Eminem, har aldrig før optrådt i Danmark. På onsdag gælder det Orange Scene for historiens mest succesrige rapper. Amerikaneren er anerkendt for sin kunstneriske formåen, men har i årenes løb også stået frem som en kontrov
Eminem var to timer fra at dø. Det var i slutningen af 2007, og musikhistoriens mest succesrige rapper havde over flere år proppet sig med en barsk cocktail af forskellige slags medicin, diverse stoffer og alkohol, og en aften i december kunne den amerikanske superstjernes krop ikke stå imod længere. Eminem kollapsede i sit badeværelse og blev kørt på sygehuset.
»Jeg fik bagefter at vide, at det ville have været slut, hvis jeg var kommet på hospitalet to timer senere. Mine organer, mine nyrer; alt svigtede. Min krop var i færd med at lukke ned,« fortalte Eminem noget tid efter i et interview med det amerikanske nyhedsprogram "60 Minutes".
Der er et før, og der er et efter i den berømte amerikanske solists liv.
Fra slutningen af 1990'erne og frem til 2008 leverede han den ene bragende kommercielle succes efter den anden, samtidig med at han var ude i forskellige slags misbrug.
Efter sit fysiske og psykiske sammenbrud måtte Eminem i behandling, og i de seneste ti år har han indspillet musik og optrådt i ædru tilstand.
»Det var dumt af mig overhovedet at begynde (at misbruge medicin og tage stoffer, red.), men at være ung og dum gik hånd i hånd for mig,« konstaterer Eminem i biografien "The Way I Am".
Samme prisniveau som Stones
Den 45-årige Eminem giver onsdag den 4. juli koncert på Roskilde Festivals Orange Scene, og han er med afstand den største stjerne til årets arrangement. Desuden er han det største navn, festivalen har kunnet præsentere, siden The Rolling Stones og
Paul Mccartney gav koncert i henholdsvis 2014 og 2015.
Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, har tidligere fortalt Jyllands-posten, at man har stræbt efter at præsentere Eminem, lige siden amerikaneren brød igennem omkring årtusindskiftet:
»Der har i årenes løb været en myriade af møder og bud, og nu er det heldigvis lykkedes. Jeg vil ikke fortælle, hvad han koster os, men vi taler om samme prisniveau som The Rolling Stones og Paul Mccartney. Og da vi lægger vores musikbudget efter at kunne betale for de største navne, har det heller ikke været noget problem denne gang.«
Eminem har aldrig før optrådt i Danmark. Han skulle have givet koncert i Parken i København tilbage i 2005, men den blev sammen med resten af Europa-turnéen aflyst. I år har han til gengæld optrådt på forskellige store festivaler i USA, og det britiske dagblad The Guardian gav fire ud af fem stjerner til Eminems koncert på Coachella Valley Music & Arts Festival i Californien midt i april.
Rapperen leverede til denne og de efterfølgende shows i USA et miks af numre fra sine nyere – ædruelige – plader og så en stribe af de gamle hits fra slutningen af 1990'erne og begyndelsen af det nye årtusind: "The Real Slim Shady", "My Name Is", "The Way I Am", "Stan" og "Lose Yourself".
I biografien kommer Eminem med sit bud på, hvorfor så mange i hjemlandet, i Europa og resten af verden i årenes løb er blevet fan af hans musik – og hvorfor han stadig får nye og unge fans. Han konstaterer, at andre må afgøre, om han er en af de bedste rappere i historien, til gengæld er han ikke i tvivl om, at så mange kan relatere til hans musik, fordi han er »en af de mest personlige rappere«:
»Jeg er ikke bange for at vise, hvem jeg er, og det er derfor, at taxachauffører og alle mulige andre slags mennesker kalder mig Marshall.«
Faren forsvandt lynhurtigt
Eminem blev født som Marshall Bruce Mathers III. Men selv om fødenavnet lyder fornemt, har amerikaneren beskrevet sin opvækst som fattig, præget af utallige flytninger og mange skoleskift. Han har også fortalt om at blive tævet og mobbet, og i sine tekster og interview har han udstillet et anstrengt forhold til sin mor, Deborah Rae Nelson.
Forholdet til faren, Marshall Bruce Mathers Jr., var ikke-eksisterende. Han skred tidligt ud af Eminems liv og foretrak en tilværelse i Californien. Siden er historien blevet, at den lille søns forsøg på med breve at få kontakt med sin far var forgæves.
»Jeg mødte ham aldrig, lærte ham ikke at kende,« konstaterer Eminem i "60 Minutes"interviewet og fortsætter:
»Selv om mine børn flyttede til verdens ende, ville jeg finde dem. Uden tvivl. Selv om jeg ikke ejede noget som helst, ville jeg stadig finde dem. Så der findes ikke nogen undskyldning.«
Eminem var som barn fan af Michael Jackson (som rapperen siden latterliggjorde i sit hit "Just Lose It") og andre stjerner inden for soul og pop. Men da han hørte rapmusik med Mantronix, Grandmaster Flash, LL Cool J, Ice-t, N.W.A og RUN-DMC, fandt han sit rette musikalske spor. Og med Beastie Boys' lp "License to Ill" fra 1986 forstod han for alvor, at hiphop og rapmusik kunne være for andre end sorte amerikanere.
»De var hvide rappere inden for en genre, der var formet af sort musik. Og så var de sjove (...) Jeg kunne lide Beastie Boys, fordi de var dem selv. De var ikke facade,« forklarer Eminem i biografien.
Den allerførste gang, han rappede, blev han buhet ud. Det var i begyndelsen af teenageårene. Men senere fik han finpudset sin stil og sin form til såkaldte rap battles i Detroit. Her konkurrerede han i dueller om at være den bedste freestylerapper. Og på et tidspunkt kom der hul igennem:
»Responsen fra publikum var vanvittig. Tilhørerne hoppede og skreg,« fortæller Eminem i sin bog.
Midt i 1990'erne udgav han på et lille pladeselskab sit debutalbum, "Infinite". Pladen blev dog en fiasko, og først i 1999 vendte han tilbage med en ny lp, "The Slim Shady LP" – og et nyt image. I hvid T-shirt og med afbleget hår forvandlede han sig til sit alter ego Slim Shady, der slog sig løs på plade og musikvideoer. Han var til drukture, stoffer og slagsmål og virkede indstillet på at provokere alt og alle – far, mor, kæreste, popstjerner, politikere og andre slags kendisser.
"The Slim Shady LP" blev en overvældende kommerciel succes og prisbelønnet, og med "The Marshall Mathers LP" året efter eksploderede succesen i både USA, Storbritannien og resten af Europa. På "Marshall"pladen var der monsterhits som "Stan", "The Real Slim Shady" og "The Way I Am".
Med albumtitlen introduceredes Marshall Mathers – eller blot Marshall – som et alternativ til Slim Shady-figuren. Derudover var der en tredje karakter i form af Eminem, og med disse forskellige skikkelser ved hånden, når han skrev, kunne den amerikanske solist anskue sig selv og verden fra forskellige vinkler. På "Stan" beskrev han således forholdet mellem en psykisk syg fan og sin egen nyvundne rolle som idol og popstjerne.
Eminem gik i tekster og musikvideoer også løs på sin familie og diverse stjerneskikkelser, og rapperen blev beskyldt for at nedgøre kvinder og homoseksuelle og hylde vold og voldtægt. Hvor alter egoerne sluttede, og mennesket bag de forskellige karakterer begyndte, var der mange forskellige holdninger til og vurderinger af.
Men bundlinjen blev, at Eminem både var verdens mest succesrige mandlige solist og en stjerneskikkelse, som politikere og kommentatorer angreb for dårlig opførsel og elendig indflydelse på unge.
Alle kan være et røvhul eller en blærerøv
I sin biografi vurderer Eminem, at de rigtige fans, som har fulgt ham i årevis og lært hans tekster udenad, sagtens kan finde ud af at skille humor, provokationer og oprigtighed fra hinanden. Han understreger samtidig, at Slim Shady formentlig vil være en del af hans kunstneriske udtryk, så længe han lever. Og så filosoferer den amerikanske rapper over, at alle har noget Slim Shady over sig:
»På et eller andet tidspunkt kan vi alle sammen være et røvhul eller en blærerøv.«
I interviewet med "60 Minutes" bliver Eminem spurgt, om han har et problem med bøsser og lesbiske. Han svarer, at han ikke har »noget problem med nogen som helst«, og så forklarer amerikaneren, at han voksede op med rap-konkurrencer, hvor ord som faggot – bøsse – konstant blev brugt til at provokere modstanderen.
Eminem bliver også spurgt, om det er i orden at bruge ord som bitch og fuck i sange, som børn og unge lytter til.
»Jeg er selv forælder, og det er forældrenes opgave at opdrage deres børn (...). Jeg går ikke rundt derhjemme og siger "bitch" eller bander, når jeg er sammen med mine børn. Men det er noget andet med min musik og min kunst. Det er mit job,« forklarer han.
På sit millionsælgende album "Encore", som udkom i 2004, gik Eminem i kødet på den siddende amerikanske præsident, republikaneren George W. Bush, med sangene "Mosh" og "We As Americans". Sidstnævnte florerede først som piratplade
Det var dumt af mig overhovedet at begynde (at misbruge medicin og tage stoffer, red.), men at være ung og dum gik hånd i hånd for mig. Eminem i sin biografi "The Way I Am"