Jakob Fuglsang sætter barren for lavt
Den danske cykelrytter fortæller om sine første 33 år. Med for megen deo og for lidt drama alting taget i betragtning.
Første kapitel er fængende. Her beskriver Jakob Fuglsang sin oplevelse af de afgørende momenter af landevejsløbet under OL i Rio i 2016 frem mod den umiddelbart skuffende, men imponerende sølvmedalje i et tæt og dramatisk væddeløb med opløb på selveste Copacabana. De resterende 20 kapitler er mindre ophidsende. Jakob Fuglsang og tv-journalisten Rasmus Staghøjs samarbejde er resulteret i en klassisk drengerøvsbog om en sportsmand og hans kamp for udmærkelse på den store scene. Som sådan fungerer den også fint. Her møder vi det meste af det, der hidtil har haft med cykling at gøre i den nu 33-årige Jakob Fugl- sangs liv fra legende barndom i Silkeborg til U23-verdensmester på mountainbike, velbetalt stjernestatus, ægteskab, faderskab og bopæl i Monaco. Vi får løbsresuméer, resultater, glimtvise indtryk, historien om de 13 professionelle andenpladser, sågar en træningsplan fra januar.
Verden, som den er
Den Fuglsang, vi møder, er en mand, der kender sin styrke og sine svagheder på cyklen, og de bliver lagt frem, ligesom vi dejligt udansk får at vide, hvor mange gysser han rent faktisk laver om året hos sin kasakhiske arbejdsgiver Astana, hvor han har kørt siden 2013. Forholdet til holdejer Bjarne Riis er også levende antydet, så man forstår sportens kommercielle betingelser, og at alle parter må manøvrere i en verden, som den er, og ikke som den burde være. Her bliver evnen til ikke at bære nag en livsbetingelse. Denne anmelder kan også godt lide skitsen af Fuglsangs ensomhed i hans første år som udlandsprofessionel i Italien i en trist, lil- le lejlighed med IKEA-MØbler, men man sidder og vil vide mere.
Den ene dag sulter han sig selv, den næste sluger han hele køleskabet. Om dagen træner han, om aftenen glor han på italiensk tv uden at forstå et kuk. Samtidig er forældrene blevet skilt og besøger ham ikke. Teksten begynder at gøre ondt, men bliver for overfladisk, og snart er vi videre i succeshistorien hos Team Saxo Bank og de første sæsoners strålende resultater, før vi kommer til antiklimakset hos det luxembourgske Team Leopard-trek, der allerede året efter slås sammen med amerikanske Team Radioshack-nissan på grund af pengeproblemer og en excentrisk ledelse. Som antydet er der masser af udfordringer i disse år af Fuglsangs liv, men bogen kratter kun lidt i overfladen, og mod dens slutning ser Fuglsang og Staghøj frem mod nye sejre, bare vent og se.
For meget usagt
Vi er mange, der hepper på Jakob Fuglsang, men jeg savner flere detaljer og me- JAKOB FUGLSANG – DRØMMEN OM REGNBUESTRIBERNE OG DEN GULE TRØJE
272 sider, 270 kr.
Politikens Forlag re substans i fortællingen. Det er, som om den skal overstås, før Tour de France og VM atter går i gang. Her er for megen deo og for lidt drama alting taget i betragtning, selv om bogen løfter et slør ind til et liv og et temperament, der nok er lige så jysk som Midtjylland i gråvejr, men rummer en råstyrke, som imponerer helt til Kasakhstan og bevisligt kan få damerne til at dreje hovedet. Husarer af begge køn vil nok også efterlyse lidt mere erfaret liv med den smukke unge kvinde, Jakob Fuglsang gifter sig med i 2015, og som lader til at være ham en stor støtte og glæde.
Vor helt lader til at være en diskret mand, men diskretion er ikke altid en dyd, når man skriver en bog om sit liv. Det sidste forpligter. Vel ligner det bestemt ikke Jakob Fuglsang at springe over, hvor gærdet er lavest, men her sætter han og Rasmus Staghøj barren for lavt.
Bogen er udmærket underholdning, men næppe en, der vil blive stående i reolen.