Kommunen har intet overblik over, om tosprogede busbørn bliver bedre til dansk

Aarhus Kommune fordeler tosprogede børn med sprogproblemer, men følger ikke med i, om det hjælper.

Hundredvis af tosprogede børn er siden 2006 blevet kørt i busser til skoler langt væk fra deres lokale skole for at sikre dem bedre rammer til at lære dansk. Men Aarhus Kommune har ikke noget overblik over, hvorvidt disse såkaldte busbørn rent faktisk opnår sproglige fremskridt.

JP Aarhus har spurgt ind til, hvor mange busbørn der i de seneste tre skoleår har udviklet sig sprogligt, så de ikke længere har et behov for sprogstøtte og dermed opnår frit skolevalg, så de kan vælge at flytte fra de såkaldte modtagerskoler, de i sin tid blev tildelt efter at have dumpet kommunens sprogtest. Men det kan kommunen ikke umiddelbart svare på.

»Der sker ikke en særskilt markering eller registrering af ”busbørn”, men for alle børn, som har et sprogstøttebehov,« skriver Lone Nielsen, konsulent i Børn og Unge, Aarhus Kommune i et svar, hvori hun tilføjer, at det vil kræve et større analysearbejde.

I stedet har hun kontaktet Trygfondens Børneforskningscenter, der er ved at lave en stor undersøgelse af, om busordningen nytter noget, for at høre, om forskerne kunne levere data til at svare på spørgsmålet. Forskerne har således i en foreløbig analyse bl.a. konstateret, at 19 pct. af busbørnene i skoleforløbet har opnået et aldersvarende dansk og frit skolevalg.

Dennis Møller Hansen, sektionsleder i Børn og Unge, ser frem til at få tallene uddybet, når forskerne efter planen offentliggør resultaterne i begyndelsen af næste år. Han forklarer, hvorfor kommunen ikke selv har et overblik:

»Vi kan ikke følge alt. Der er rigtig mange data, vi ikke henter, så derfor kan vi ikke bare trykke på en knap.«

Kommunen bruger hvert år millioner af kroner på transport af tosprogede børn, men altså uden at at have data tilgængelig for den sproglige udvikling.

Hvordan ved kommunen, at pengene ikke er spildt?

»Hvordan ved man, at pengene til ganske almindelige skolebørn ikke er spildt? Det er jo et spørgsmål om at følge deres læring, at lærerne tager sig godt af dem, og at der er godt undervisningsmiljø,« siger Dennis Møller Hansen.

Han tilføjer, at børne- og ungeforvaltningen har et overblik over antallet af børn med behov for ekstra støtte, og at de enkelte skoler har ansvaret for deres busbørns udvikling, der skal følges via et observationsmateriale én til to gange om året.

Forvaltningen er i løbende dialog med skolerne og et netværk af særlige sprogkoordinatorer.

»Vi sørger for at være opdaterede hele tiden,« siger Dennis Møller Hansen.

I 2010 fik kommunen evalueret busordningen af et analysefirma, der konkluderede, at busbørnene havde klaret sig godt.

Vi kan ikke følge alt. Der er rigtig mange data, vi ikke henter, så derfor kan vi ikke bare trykke på en knap. Dennis Møller Hansen, sektionsleder i Børn og Unge