Anna Sophie – den danske dronning fra Østjylland

I rækken af artikler om det unikke Østjylland træder vi i dag helt ind i kongerækken. For kun én gang i historien har vi haft en østjysk dronning. Det var Anna Sophie Reventlow, født i 1693 på Clausholm Slot i Favrskov, hvor hun også døde i eksil 50 år se

Her er historien om Anna Sophie Reventlow (1693 til 1743). Dronning af Danmark og Norge fra 1721 til 1730.

Det er en historie om storhed og fald. Om kærlighed, flerkoneri, lykke og ulykke. Om magt og afmagt. Om glæde og sorg og om otte børn, der alle døde, inden de nåede at blive to år.

Historien om Anna Sophie Reventlow både starter og ender på Clausholm Slot i Favrskov. Så der er vi taget hen for at møde slotssekretær Birgitte Buchsti, der gennem de seneste 25 år har værnet og fortalt om komtessen, der blev dronning.

Anna Sophie blev som datter af storkansler Greve Conrad Reventlow og Sophie Amalie von Hahn født som komtesse den 16. april 1693 på Clausholm .

Storkansleren havde overtaget godset Clausholm 1684. Stedets bygninger var dog så utidssvarende, mente han, at han valgte at rive dem ned. I stedet opførte han den trefløjede bygning i to etager, som heldigvis stadig findes i en meget fin stand den dag i dag, og forsynede dette gods, der blev et slot, med et gennemført moderne barokanlæg, som man ligeledes stadig kan glæde sig over.

Slottet er indrettet således, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere, med højere til loftet og mere stuk.

Et smukt barn

Storkansler Reventlow var en af rigets højeste embedsmænd, og som datter af en af landets største jordbesiddere tilhørte Anna Sophie allerede fra fødslen aristokratiets top.

»Hun voksede op på Clausholm og modtog undervisning i dansk, tysk og fransk – om end resultatet tilsyneladende var ret så pauvert. Men hun havde til gengæld sit væsen med sig. Der synes at være enighed om, at hun var et smukt og livligt barn, og at moderen gjorde sit for at bibringe hende kvindelige dyder. Der har næppe været de helt store adspredelser i hendes barndom, som kunne bidrage til at sætte hende griller i hovedet, men så er det altså, at pesten bryder ud i København,« fortæller Birgitte Buchsti.

Pesten gjorde, at hoffet i 1711 flyttede residensen til Koldinghus. Kongen var Frederik 4., og en af hans yndlingsforlystelser var maskerader. Så den jyske adel blev inviteret til maskerade på Koldinghus, og blandt dem også Reventlow’erne på Clausholm. Anna Sophies far var død i 1708, da Anna Sophie var bare 15 år, så moderen drog af sted til Koldinghus med sine fire døtre, hvoraf Anna Sophie var den yngste.

Her fandt den 40-årige og enevældige konge pladask for den 18-årige komtesse fra Clausholm. Kongen var ellers gift med dronning Louise af Mecklenburg, som han havde flere børn med.

»Frederik 4.s ry var ikke det bedste, når det drejede sig om kvindelige bekendtskaber ved siden af sit ægteskab. Først var der frk. von Vieregg, så var der frk. von Schindel – og så var der såmænd nok også nogle stykker til. Og nu ønskede kongen at få den unge, smukke komtesse Reventlow som elskerinde. Anna Sophie var ikke afvisende, så betagelsen var gengældt. Det var kærlighed ved første blik,« fortæller Birgitte Buchsti om de tos første møde på Koldinghus.

Bortført af kongen

Anna Sophies moder modsatte sig på det bestemteste et forhold. Og hun gjorde alt, hvad hun kunne, for at holde Anna Sophie langt væk fra kongen, der ville besøge Clausholm. Det gjorde han, men her lykkedes det moderen at holde Anna Sophie væk fra kongen, så han stort set ikke så hende, da han i 1712 for første gang kom på besøg.

»Imidlertid bekræftede Anna Sophies halvsøster kongen i, at hans følelser for Anna Sophie var gengældte. Så da han kom på sit andet besøg to dage senere, blev Anna Sophie uden moderens vidende smuglet ud af Clausholm af en lakaj og en tjenestepige. På det nærmeste bortført af kongen,« fortæller Birgitte Buchsti.

Som nævnt var kongen allerede gift, men som konge i enevældens tid var der mulighed for lidt af hvert. Han kunne således undgå bigami, hvis han lod Anna Sophie vie til venstre hånd, som det hed, når en rangsperson ville have fasthed om et løst forhold:

»Kongen og Anna Sophie kørte straks efter bortførelsen til Skanderborg Slot, hvor Anna Sophie samme aften blev viet til majestætens venstre hånd. Det siger sig selv, at det var en bitter pille at sluge for dronning Louise, og mellem Anna Sophie og Frederik 4.s søn, kronprins Christian, opstod der hurtigt et decideret fjendskab.

»Havde forholdet mellem Anna Sophie og Frederik nu fulgt kongens sædvanlige mønster, ville der have været tale om en affære af højst et par års varighed, men Anna Sophies og Frederiks kærlighed viste sig at være langtidsholdbar. Og da kongen først havde fået Anna Sophie, stoppede alle kongelige eskapader. Kongen var forelsket,« fortæller Birgitte Buchsti.

Kærligheden medførte tre børn, mens Anna Sophie var venstre hånd. To døde som ganske spæde – det tredje var dødfødt.

De døde børn

Ved venstrehåndsgiftermålet var Anna Sophie blevet ophøjet til fyrstinde. Senere fik hun titel af hertuginde af Slesvig. Hun fik apanage og en standsmæssig bolig i København.

Det var tydeligt for samtiden, at kongen foretrak Anna Sophie fremfor dronning Louise, der var blevet kørt ud på et sidespor.

Dronning Louise døde i 1721. Allerede dagen efter hendes bisættelse giftede Frederik 4. sig med Anna Sophie for anden gang – og denne gang til højre hånd. Men ikke nok med det, nogle få måneder senere kronede han hende personligt med ordene: »Hermed erklærer vi Eder for dronning til Danmark og Norge.«

»Den billedskønne Anna Sophie Reventlow blev dermed landets eneste ikkefyrstelige dronning til dato,« fortæller Birgitte Buchsti.

Giftermålet til højre hånd kom bag på alle, og der var ingen ende på forargelsen i resten af kongefamilien og ved hoffet. Kongens søskende forlod København, og især prinsessen og kronprinsen blev Anna Sophies ærkefjender, som der var mange af. På den anden side fik flere af Anna Sophies slægtninge, populært kaldet ”den reventlowske bande”, stor indflydelse i regeringen.

»Modstanden mod dem slog imidlertid ingen skår i de tos lykke og harmoni. Deres kærlighed overlevede også den helt urimelige skæbne, da Anna Sophie fødte endnu fem børn, der alle døde som ganske små. Men det siger sig selv, at de begge må være blevet påvirket af omgivelsernes fjendskab og af de mange tragiske dødsfald. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt, og i deres sidste år sammen drømte de om at abdicere og trække sig tilbage til det Fredensborg Slot, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder. Kongen blev stadig mere svagelig, og da hun led af kronisk træthed, førte det dem i retning af en religiøs fromhed, hvor de velsagtens kom til at opfatte børnenes død som en slags himmelsk straf,« fortæller Birgitte Buchsti.

Kong Frederik 4. døde 12. oktober 1730 på Odense Slot. Anna Sophies skæbne lå nu helt og holdent i tronfølgeren Christian 6.s hænder. Han foragtede hende som følge af den ydmygelse, hans mor måtte have følt.

Sikkert presset af ”den reventlowske bande” reagerede han ikke nær så hårdt mod hende, som samtiden havde ventet. 37-årige Anna Sophie fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at måtte føje Danmark eller Norge dertil. Enkedronning måtte hun heller ikke kalde sig.

Forvist til Clausholm

På plussiden fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde købt af Anna Sophies mor i 1718.

»Hun måtte ikke forlade Clausholm uden kongens tilladelse, hvad der jo tangerer en forvisning i unåde. Hun fik også en engangssum på 100.000 rigsdaler og en årlig apanage på 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det gjorde, at hun kunne holde ”et hof” med hele 66 ansatte her på Clausholm,« siger Birgit Buchsti.

I sit eksil engagerede hun sig i de lokale bønders liv – og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde nord.

Anna Sophie led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose og blev mere og mere religiøs.

På egnen var hun vellidt på grund af sin store hjælpsomhed og omsorg for de syge og svagelige.

I 1743 døde hun af en koppesygdom, der på det nærmeste havde vansiret hendes tidligere så smukke ydre til ukendelighed.

Dronning Anna Sophie døde den 7. januar 1743 på Clausholm, og efterfølgende opstod spørgsmålet om, hvor Anna Sophie skulle begraves.

»Det var utænkeligt, at Christian 6. ville lade de jordiske rester af sin moders rivalinde stede til hvile i det kongelige gravsted bag højalteret i Roskilde Domkirke,« siger Birgitte Buchsti.

Inden man fandt en løsning, stod Anne Sophie i to – heldigvis kolde – vintermåneder i sin kiste i slotskapellet, der var og er indrettet på førstesalen i vestfløjen på Clausholm.

»Kompromiset blev, at hendes kiste til sidst fik lov til at komme indenfor Roskilde

Birgitte Buchsti, slotssekretær, Clausholm Slot