Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed
Erling Melgaard Jarsbo pensionist, Brabrand
Tak til lektor Anders Hougaard for indlægget i JPA 19/6, hvor Skanderborg Kommunes turistpolitik og ”helhedsplan” for Himmelbjerget blev kritiseret for at være »en omgang lammende fantasiforladt øregejl«.
Så sandt, for Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med ”hypet bras” og forgængeligt ragelse, der formentlig kun vil forvirre og provokere de mange velmenende gæster og turister, der året rundt frekventerer dette traditionsrige og ærkedanske fælleseje.
Himmelbjerget er jo smukt i sig selv og al sin enkelhed, og så er det ovenikøbet frit tilgængeligt og uden entré, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.
Men publikum tiltrækkes selvfølgelig også af rimelige p-forhold, en fin legeplads og pæne toiletter, foruden de gode gamle boder med souvenirs, ikke at forglemme boden med is og pølser. Desuden forefindes der et hotel med restaurant og cafeteria, mens den medbragte mad kan nydes ved borde og bænke. Eller på græsplænen, hvor børn og voksne også kan lege og tumle rundt sammen. Hvis der altså ikke lige holdes arrangementer med musik og sang, amatørcirkus, veteranbiltræf, gudstjeneste eller grundlovsmøde osv.
Himmelbjerget er med sit smukke gamle tårn og bronzebuster af fordums hædersmænd naturligvis mærket af tidens tand og slitage. Men det er på den pæne måde, som de fleste turister elsker og ikke vil undvære, fordi hele herligheden udstråler sammenhængskraft og danskhed i en ellers så splittet og urolig verden.
Og dette klenodie skal vi alle fremdeles værne om og bevare, gerne nidkært, eftersom visse kolde hjerner i Skanderborg Kommune åbenbart ikke kan se Søhøjlandets skønne nestor for bare træer og lyngklædte bakker.
Til eftertanke, så skrev ”grundlæggeren” af Himmelbjerget, digteren Steen Steensen Blicher, i året 1836 således følgende i sin novelle ”Himmelbjerget”:
»Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og see! Men du, som maaske har staaet på Toppen af Brocken, eller Dole eller St. Bernhard, smiil ikke, fordi jeg gjør så stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg! Det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere have seet - hvad for dig er Smaat, er stort for os.«
Dette klenodie skal vi alle fremdeles værne om og bevare, gerne nidkært.