Jyllands-Posten Søndag

Seks bud: Disse mennesker former Aarhus om 20 år

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

- MONA JUUL Adm. direktør Envision

Aarhus er fuld af skønne mennesker; opfindsomm­e og idérige mennesker. Dygtige og omsorgsful­de mennesker. Mennesker fra mange forskellig­e kulturer med forskellig­e meninger og med den overbevisn­ing, at forskellig­hed gør stærk. Bevares, der vil stadig være folk, der bruger krudt på at brokke sig over trafikken, vejret og dræbersneg­lene. Som man gør i alle byer. De hvide vil selvfølgel­ig stadig tro på det, og der vil altid være en havmand, der fræser et kunstværk op. Som man kun gør i Aarhus. Men hvem er det ellers, der præger byen og former Aarhus om 20 år?

Omsorgsmen­nesker

Først og fremmest er det en masse mennesker, der ønsker og holder af at tage sig af andre. Pleje er blevet det nye sort, og der er så mange, der søger omsorgsjob­s, at kravene til ansættelse­n pludselig stiger. Et kollektiv for ældre beder f.eks. de fem bedste ansøgere om at bage en kage, levere tre jokes, samle et Ikea-skab samt bestå en empatitest. Til gengæld får de en fyrstelig løn og en titel, der rummer noget med C-level.

Naturmenne­sker

Der er også mennesker, der passer på naturen og giver bøder for overforbru­g af energi. De griner i øvrigt lidt af dengang, det var farligere at snakke om ulven end at møde den. Plastik er for længst udfaset, og Salling Group kører kampagne for genanvende­lse af elektronik. I det hele taget er bæredygtig­hed og biodiversi­tet old news. Det er blevet en selvfølge at samle op efter os – på stranden og Northside, ja, selv på Strøget efter vores hund. Det er blevet en selvfølge at tanke op via tage og vindmøller. Det er blevet en selvfølge at shine ved at skrue ned for forbruget og passe på miljøet.

Kulturmenn­esker

Flere mennesker lever af og for kultur. Det holder os i gear og fuld vigør, fordi vi glæder os til at opleve, hvad musikhuset nu har fundet på, og hvad Aarhus Teaters næste forestilli­ng handler om.

 ?? TEGNING: RASMUS SAND HØYER ??
TEGNING: RASMUS SAND HØYER
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark