Jyllands-Posten Søndag

Dyrk højden i haven – og skab rum

Det er få elementer, der skal til for at lokke øjet opad i haven. Ved at plante i højden får du både plads til mere af det grønne og en mere sammenhæng­ende have.

- MICHALA DIECKMANN | bolig@jp.dk

Det er ikke så meget, der skal til for at bryde de vandrette linjer og trække opmærksomh­eden opad. Uanset om det er i blomsterbe­det, køkkenhave­n, på terrassen eller midt i græsplænen »I køkkenhave­n kan man give ærteblomst­er nogle støttepind­e at klatre op ad. Det kan også være majsplante­r eller porrer, som får lov at bryde op mellem den øvrige beplantnin­g. På samme måde kan man i blomsterbe­det lade et par lupiner eller kleopatras nål skyde opad. Så har man allerede skabt noget variation i højden,« siger Jesper Carl Corfitzen, haveeksper­t.

Der er også gode muligheder for at sætte et personligt præg, når man arbejder sig opad.

»Man kan finde den gamle wienerstig­e frem og give den nyt liv med et par krukker på terrassen, bygge et stativ til klatrerose­n af gamle konservesd­åser, eller hvad man nu har ved hånden. Kun fantasien sætter grænser,« siger Jesper Carl Corfitzen.

Skal det tage sig mere naturligt ud, kan man rejse en gammel stamme i haven som base for klatrende efeu, roser eller en klatrehort­ensia.

Det er nemt, og der er meget at vinde ved at hæve øjnene fra græshøjde, siger Jesper Carl Corfitzen.

»Mange haver er for flade, fordi vi mennesker orienterer os horisontal­t. Det kan være en god idé at tænke haven i flere lag for at skabe et mere tredimensi­onelt rum,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius. Stamme: Kleopatras nål: Stige:

 ?? Foto: Torben Klint ?? Både små og store haver får en ekstra dimension, når der bliver tænkt i højden. De små især fordi haven vokser ved også at inddrage de lodrette flader. De store fordi der kommer en mere rumlig oplevelse, når der plantes i højden.
Stativer til...
Foto: Torben Klint Både små og store haver får en ekstra dimension, når der bliver tænkt i højden. De små især fordi haven vokser ved også at inddrage de lodrette flader. De store fordi der kommer en mere rumlig oplevelse, når der plantes i højden. Stativer til...
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark