Jyllands-Posten Søndag

Fuglsang har sin største Tour-chance nogensinde

Dette års Tour de France er det mest uforudsige­lige siden 2014, og Jakob Fuglsang bejler til podiet.

- SPORTSREDA­KTØR TROELS HENRIKSEN

Alt er optimeret. Alt er forsøgt gjort rigtigt for, at Jakob Fuglsang kan levere et topresulta­t for Astana og give sig selv et højdepunkt i karrieren. Han har ikke kørt Giro d’italia, og med undtagelse af en rolle som superhjælp­er i Michael Valgrens sejr i Amstel Gold Race har Fuglsang også sparet sig i forårsklas­sikerne. Han har med andre ord tilrettela­gt sin sæson som de virkeligt store favoritter til sejren i Tour de France i en erkendelse af, at det er nødvendigt for at skabe et topresulta­t i verdens største etapecykel­løb.

Det var Miguel Indurain, som igangsatte denne tradition i begyndelse­n og midten af 1990’erne. Flere har siden prøvet, få er lykkedes med det. Indurain gjorde det paradoksal­t nok selv i 1992 og 1993, og Marco Pantani lykkedes også med det i 1998. Senere har en fransk undersøgel­seskommiss­ion konkludere­t, at den nu afdøde italienske cykelrytte­r havde brugt EPO under sin vej mod sejren i Tour de France.

Siden da er der blevet udviklet langt mere effektive tests og et system, som bedre kontroller­er, at der ikke bruges doping under de største cykelløb. Alligevel vil dette Tour de France komme til at være præget af mistanken, fordi Chris Froome deltager.

Cykelsport­en befinder sig i den bedrøvelig­e og meget kritisable situation, at Chris Froome vandt Giro d’italia, selv om han blev testet positiv for salbutamol. Det er et stof, der findes i den astmamedic­in, som Chris Froome lovligt tager. Problemet for ham er, at hans blod indeholdt, hvad der svarer til over 30 tryk på en astmaspray. Froome og Team Sky har arrigt forsvaret sig, og sagen er 10 måneder efter den positive prøve endnu ikke afgjort. Det vil skabe et mistænksom­t bagtæppe til dette års Tour de France.

Froome har vundet løbet, hver gang han har deltaget siden 2013. Men jeg tvivler på, at han kan gøre det igen, fordi han netop kørte Giro d’italia, hvor han også viste svaghedste­gn og vandt sejren på et blændende udbrud til sidst.

De andre store favoritter til den samlede sejr i løbet er BMC’S Richie Porte, Vincenzo Nibali samt Romain Bardet. Porte fik sidste års løb ødelagt af et styrt, mens Nibali vandt i 2014. Han og Bardet er fremragend­e nedkørere ligesom Fro-

 ?? Arkivfoto: Ernst van Norde ?? Jakob Fuglsang skal forsøge at overgå sin hidtil bedste placering i Tour de France, en syvendepla­ds tilbage fra 2013.
Arkivfoto: Ernst van Norde Jakob Fuglsang skal forsøge at overgå sin hidtil bedste placering i Tour de France, en syvendepla­ds tilbage fra 2013.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark