Jyllands-Posten Søndag

Danmarks nye stjerne: »Cykelsport­en er rimelig simpel. Du skal bare kunne lide.«

Michael Valgren har fået sit internatio­nale gennembrud i denne sæson med to store sejre. Det giver ham dog ikke lov til fri leg under Tour de France.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN

men det gør nu ikke så meget, fordi jeg havde gode ben. Jeg er i god form og restituere­r godt i øjeblikket, så det tyder godt frem imod Tour de France,« siger Michael Valgren på telefonen fra Monaco.

Han fortryder ikke, at han tog cyklen frem denne dag i stedet for at ligge på sofaen. I sidste ende er det vigtigste, at kroppen har det godt.

»Jeg mærker efter, hvordan kroppen har det, og det har jeg gjort hele sæsonen. Jeg tror også, det er derfor, det er gået så godt i år. Det kan godt være, at træningspr­ogrammet siger fire timer, men jeg stopper efter en time, hvis jeg er for træt eller omvendt. Man skal føle på kroppen og ikke køre efter et Excel-ark. Det gjorde jeg ikke så meget tidligere,« siger Michael Valgren.

Bedre til at køre i bjerge

Han er næsten dagligt i dialog med sin danske træner Rune Larsen, der ansat på Astana.

»Jeg har talt meget med min træner om at passe på mig selv og ikke træne for hårdt. Men det kan godt være svært, når man bor hernede, og solen skinner, og bjergene ligger lige i baghaven. Men så er det godt at have en træner, der kan holde lidt igen. Det handler meget om at slappe af på de rigtige tidspunkte­r. De fleste cykelrytte­re er gode til at træne, men det er ofte restitutio­nen, vi ikke bruger nok tid på,« siger Michael Valgren.

I øjeblikket er han i gang med at forberede sig til Tour de France, hvor hans primære opgave bliver at hjælpe Jakob Fuglsang til et samlet topresulta­t.

Han føler selv, at han har fået bedre forudsætni­nger for at klare den jobbeskriv­else. Han træner næsten dagligt i bjergene omkring Monaco, og i de senere år er han blevet bedre på stigninger­ne. Det viste han også under dette års Criterium du Dauphine, hvor han kunne følge med længere tid, end han plejer, på de største bjergetape­r.

Han forventer, at han i år kan sidde med længe

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark